Arrige gæster
Boet var godt skjult i hækken. |
Pludselig følte jeg mig temmelig omsværmet - og til min store skræk opdagede jeg, at det kun var centimeter fra, at hækklipperen havde taget et hvepsebo, der sad godt skjult inde i hækken.
Det kunne nok være, at jeg fik benene på nakken. Cirka to skridt - og jeg var i sikkerhed ti meter væk...
Sådan et hvepsebo er ren natur - men noget træls noget i en have, hvor man færdes dagligt. Faktisk uacceptabelt, som det var placeret i hækken ind til naboen - lige ved siden af ungernes trampolin. Der skal i hvert fald ikke gå meget galt, før vi har gråd og tænders gnidsel - så boet skulle væk.
Almindelig gedehams. Foto: WikiPedia. |
Men det var effektivt - og den næste morgen kunne jeg fjerne boet i nogenlunde fred og fordragelighed.
Sådan et bo er et imponerende bygningsværk. Det er fremstillet af en papirlignende substans, som hvepsene laver ved at raspe i træværk og blande det med spyt.
Sådan bor hvepsen... |
Alle hvepse - bortset fra dronningen - dør til efteråret. Næste forår går hun så i gang med at bygge et nyt bo, som inden sæsonen er omme, kan tælle op mod 6.000 individer.
Æggene sidder sirligt i sekskantede kuber... |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar