Jenne go'e sager...
Nu høster vi kål... |
Denne slimede sag havde forlystet sig med det flotteste, flotte spidskål. Ærgerligt, men jeg tog nettet af og gjorde det af med sneglen. Og da jeg alligevel havde nettet af, kunne jeg jo lige så godt begynde at høste af kålen.
Så ud over det skadede spidskål, høstede jeg et par stykker mere - og så tog jeg også årets første rødkål. Det var imponerende flot - og står bestemt ikke tilbage for de rødkål, man finder i gode butikker.
Så mandag aften stod den på stuvet spidskål - og de kommende dage skal der rødkål i salaten. For det er vist endnu lidt tidligt at koge rødkål til juleanden.
Men på den anden side... Julen er jo en uomtvistelig kendsgerning. Så da jeg forleden fik tilbudt en sæk ben fra en ko, slog jeg til. Og ovre i røgeriet har den store gryde simret lystigt søndag og mandag med suppe til den dejligste hjemmelavede sky til julens hjemmelavede rullepølse og andre lækkerier.
Selvgjort er jo som bekendt velgjort.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar