Marken er mejet
Så har landmændene efterhånden fået kornet i hus - og stubmarkerne står klar til ploven.
I gamle dage hæstede man med le eller selvbinder, og kornet blev sat i hæs. Men med mejetærskernes fremmarch er disse tider forbi. Nutildags er det lige før, at såning, høst og pløjning kan foregå i en og samme arbejdsgang - men stadig kan man da finde de store halmballer, der i virkeligheden er ruller af halm, som står spredt ud over marken. Det er et fascinerende syn - og giver mig altid mindelser om Påskeøens store gudeskulpturer, der på samme måde står spredt ud over landskabet.
Et stort tillykke til bønderne med en høst der synes vellykket. I følge naboen er det gået udmærket - dog har nogle af markerne været lidt bløde på grund af den megen regn i sommerens løb - men problemerne har i hvert fald ikke været større, end de kunne løses.I vore randzone-dage er det ikke altid nemt at være bonde, så lad os alle glædes over, at høsten i hvert fald kom i hus uden de helt store problemer i år.
Så er høsten ved at være i hus. |
2 kommentarer:
Ja. altid et fascinerende syn med disse halmballer. Har selv besluttet mig for, at jeg i dag vil på jagt efter netop sådan nogle som motiv til mit projekt "ugens foto". Håber at finde en kuperet mark med masser af rundballer, som skal foreviges med såvel tele som vidvinkel.
Hej Per
Jeg har faktisk arbejdet på det samme projekt gennem flere år, men kommer desværre altid for sent. Drømmebilledet er en af Ølands kæmpemæssige, helt flade agre tilsået med hundreder af rundballer fotograferet med let vidvinkel.
jesper
Send en kommentar