Spætmejsen

Endnu en fugl i bogen...

Så fik vi også spætmejsen i bogen...

Efter en sommerpause er vi nu begyndt at dække op for fuglene på foderbrættet, så de får lært, hvor de skal holde til, når vinteren rinder i grøft og i grav.

Det gav pote fredag aften i skumringstimen. Mens jeg stod og hyggede mig i fredagsbaren, dukkede der lige pludselig et par spætmejser op mellem alle musvitterne og skovspurvene.

Jeg noterer det som en succes, fordi jeg aldrig før har spottet spætmejser på parcellen. Det er ikke, fordi spætmejsen er specielt sjælden i Danmark, men den er et farverigt og sjovt bekendtskab, der nok kan skabe liv på foderpladsen.

I fuglebøgerne er spætmejsen noteret som den eneste danske fugl, der er i stand til at løbe ned ad en træstamme - og det er netop akrobatiske udfoldelser i den stil, der gør, at man aldrig bliver træt af at se på den. Der var to spætmejser - og nu håber jeg bare, at de ikke var et par strejfere. Med masser af løvtræer i området er der faktisk gode chancer for også at have ynglende spætmejser i nærheden.

Men i det hele taget går det godt med fuglene på parcellen. Vi har i sommerens løb haft ynglende vipstjert, skovspurv, musvit, blåmejse, sortmejse, sumpmejse, tyrkerdue, dompap, stillits, bogfinke, stær og skovdue i haven - og så skal der såmænd nok også have været et par arter mere, som jeg bare ikke har opdaget.