Gourmetmad på bål

Høj kogekunst på spejdermaner

Snobrød er en klassiker over bålet - men det er ikke
hver dag, at dejen er tilsat hummerbisque.

Spejdermad er meget andet end væltet lokum og brændte pølser, mener seniorerne i KFUM-gruppen Knuden i Aalborg. Derfor havde de torsdag aften inviteret gildebrødrene fra 8. Sct. Georgs Gilde på et minikursus i gourmetmad over bål.

Det blev en aften med store udfordringer. Det kulinariske niveau var højt og udstyret nøjagtig så primitivt som på en spejderlejr, men for en spejder er intet umuligt - så selvfølgelig gik vi til bords til tiden og fortærede et lukullisk måltid, som hverken bød på råt kød eller forkullede grøntsager, men måske nok lidt græs. Pyt, vi skal jo have vores syv kilo skidt om året, så vi bevarer modstandskraften mod alskens baciller og dårligdomme.

Så er der serveret snobrød.

Nu kan man jo ikke komme uden om snobrød, når talen falder på bålmad. Rigtige gourmeter spiser flutes, men spejdere spiser snobrød. Så første ret var snobrød - men med den lille tvist, at dejen var tilsat lidt hummerbisque, og snobrøddet var tilbehør til en herlig salat af jomfruhummer og rejer.

Der pludres hyggeligt omkring bålet, mens arbejdet står på.

Næste ret var en salat med varmrøget makrel. Spejderne havde tømret en primitiv røgeovn af nogle planker til røgningen, men her ville jeg nu nok have brugt et kogekar eller Kaspar Røghatten. Under alle omstændigheder var det den eneste ret, der kiksede lidt - og efter røgningen var vi nødt til lige at grille makrellerne lidt, så fisken ikke var helt rå.

Den store hovedret var grillet kamsteg med brasede kartofler og rodfrugtepure med æbler. Kamstegen er en klassisk grillsag, som de fleste spejdere vel kan finde ud af uden de helt store problemer. Men de brasede kartofler til 30 mennesker er lidt mere udfordrende. Et par bradepander gjorde det ud for panden, og så var den sag i vinkel. Råvarerne til pureen skulle jo bare renses og koges, så det var nu heller ikke det store problem - og der blev så snydt lidt med en stavblender, men ellers kan det nu også klares med et almindeligt piskeris.

Tærten blev vellykket over alle forventninger.
Her mangler den lige et par minutters bagning.

Til gengæld var desserten, som var tærte med brombærcoulis og råcreme lidt af en udfordring - ikke mindst for undertegnede, da det var min gruppes opgave. Men det lykkedes nu over al forventning. Mørdejen trykkes ud på en pande, og der lægges låg på. Bagningen foregik i to tempi. Først røg panden over bålet, til dejen begyndte at blive fast i konsistensen. Herefter blev der lagt gløder på grydelåget, og efter et kvarters tid var tærten færdig. Råcremen kunne vi sådan set godt have lavet direkte på bålet, men det er nu lidt risikabelt, da temperaturen skal ligge omkring 85 grader, hvis ikke den skal skille - så den blev lavet på en trangia.

Tage tager for sig af salaten, mens
Mogens og Jens Wilfred sultent ser på.

Mætte og tilfredse kunne vi gå fra borde - og direkte i gang med opvasken, som for et par stykkers vedkommende blev lidt træls. For et par af gildebrødrene havde glemt det gamle trick med at smøre gryderne ind i brun sæbe, inden de kommer på bålet - men det er en helt anden (og temmelig pinlig) sag, som ikke hører hjemme her på bloggen.