Mosefund

Dagen derpå

Leo fra Moselauget er bestemt
ikke en tørvetriller. Foto: Henrik Jespersen

Lørdag var det tid til familiens årlige grillfest på Nørremarksvej - også selv om vi havde været sammen dagen før til mors begravelse. Livet skal jo gå videre.

Dagen begyndte med en - for visses vedkommende - ganske oppulent frokost hos Klausen i Hune. Klausen byder jo på landsdelens største stjerneskud - men mindre kan også gøre det. Selv satte jeg tænderne i varmrøget laks med friskbagt brød og dressing - og garneret med en kogt krebs, der jo er Klausens varemærke.

Så er vi klar til at skære tørv. Foto: Henrik Jespersen

Maden var 100 % i orden - og blev bragt til bordet af kokken selv. Venligt, engageret og med smil på læben. Men alligevel var vi nu ikke helt tilfreds med frokosten. For hvad kokken havde i engagement, manglede totalt hos serveringspersonalet. Nok var der travlt ved frokosttide i sommerlandets bedste restaurant på sommerferiens første lørdag - men ventetiden på både drikkevarer og regningen var uacceptabel lang. Her er et klart potentiale for forbedring, hvis Klausen skal fastholde sit gode ry - også uden for de lokale fans rækker.

En gammel Aaså-dieselmotor er en
stor seværdighed i vores familie. Foto: Henrik Jespersen

Efter frokosten gik turen til Koldmosen, hvor vi havde sat moselauget stævne for at høre mere om de glade dage i midten af forrige århundrede, hvor 1200 mennesker havde deres gode udkomme af at fremstille tørv af mosens sphagnum. Det er en spændende historie - og når den så bliver fortalt på uforfalsket vendelbomål, er det slet ikke så ringe.

Jeg vil da også gerne gøre lidt reklame for moselauget, der de kommende tre onsdag aftener, holder åbent hus i Koldmosen med optræden og fortællinger. Dina og jeg besøgte arrangementet sidste år - og det er nok en køretur værd.

Gøgeurt i mosen. Foto: Henrik Jespersen

Til min botanisk interesserede kusines usigelige jubel skal det da også med, at de nordjyske moser byder på masser af gøgeurt. Denne smukke, danske orkide blomstrer netop nu - og selv om den generelt set er sjælden, var der nu mange af dem i mosen.

Efter således at i bogstaveligste forstand at have gravet lidt i egnens fortid, gik turen til Nørremarksvej, hvor der blev tændt op i grillen til en traditionel gang pølser og bøffer - garneret med kartofler og salat af egen avl. Desværre var vejret ikke det bedste, så vi rykkede først udendørs til desserten. 

Det gjorde ikke så meget. Vi havde jo i forvejen været sammen dagen i forvejen, så i år sluttede grilleriet ganske tidligt på aftenen - og freden kunne igen lægge sig over Nørremarksvej.