Vårofret

Hvert år, når det bliver forår, har der hobet sig enorme bunker af affald sammen i haven.
Og efter et par dage med tørvejr, indtræffer så dan dag, hvor hele lortet bliver sendt til himmels med en tændstik.
Det er en årligt tilbagevendende begivenhed - sådan lidt ligesom juleaften. For når først haveaffaldet er tørt nok til at brænde, så ved jeg, at nu er en ny sæson i haven gået i gang for alvor. Det er lidt ligesom forne tiders og svundne kulturers våroffer - og egentlig burde man vel fejre denne gang affalds-afbrænding med en solid frokost og dertil hørende øl og brændevin.
Det får nu vente, til det bliver påske - for når først det er godt vejr, har vi jo slet ikke tid til den slags gøgl. For nu skal jorden beredes til den kommende sæson - så der også kan blive et solidt høstgilde.
I mellemtiden kan man så - hvis man er til den slags og i øvrigt har tid - fornøje sig med Igor Stravinskys ganske heftige, kaotiske og fascinerende musik til Le Sacre du Printemps - Vårofret.