Da jeg i weekenden var til møde i Fredericia, blev der selvfølgelig også tid til en tur over "æ græns" - og lidt sightseeing i grænselandet.
De billige tyske øl er en nødvendighed på grund af det efterhånden eksorbitant høje afgiftsniveau i Danmark på stort set alt, hvad der kan forsøde tilværelsen i en ellers mørk tid - og så er det i øvrigt altid spændende at være i Sønderjylland.
Landsdelen er smuk - især i solskin - og byder på mange historiske og mindeværdige lokaliteter fra både med- og modgangstider.
Dina har en særlig interesse i kongehusets historie - ja, hun er vel nærmest familiens royale ekspert - og hun insisterede på, at vi lagde turen fordi Gråsten slot.
Jeg har aldrig været der før - og det slog mig især, at den ganske imposante bygning faktisk ligger i et temmelig ydmygt parkanlæg. Bevares, det var da helt klart ikke en parcelhushave - men alligevel synes jeg nu godt, at slotshaven kunne have været større i forhold til slottets størrelse.
Dina var tilfreds med synet - og konstaterede med en vis tilfredshed, at Dronningen åbenbart er enig med Dina i, at det er en god ide at have tulipaner i krukker på denne årstid. Efter således at have konstateret, at majestætens vaner er i overensstemmelse med folkets, begav vi os videre på færden i det sønderjyske.
Cycling instead of running
12 timer siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar