Det pynter

Da vi i sin tid købte det lille hus på Øland, var det blandt andet fordi de tidligere ejere havde restaureret huset med ganske stor pietetsfølelse.
Huset er jo oprindeligt fra 1852 - og sine steder både vind og skævt, men det er charmerende og hyggeligt med lavt til loftet og gedigne, rustikke materialer. Men Rom blev altså ikke bygget på en dag - og der har sine steder også været mærkværdigheder og ting, der ikke har været helt gennemarbejdet.
Blandt andet har gulvet i spisestuen været et æstetisk irritationsmoment, siden den første dag vi flyttede ind. Gulvet, som ellers er et flot, rustik plankegulv, er åbenlyst lagt i to omgange - og der er aldrig gjort særlig meget ud af samlingen af de to gulvflader. Det har ganske enkelt været et grimt og irriterende hul i gulvet. Der har imidlertid også været så mange andre ting, der skulle ordnes, så det var først tirsdag, at jeg endelig efter et langt tilløb fik gjort noget ved problemet.
At der skulle gå så lang tid, skyldes nu nok også, at jeg har veget lidt tilbage fra opgaven, som nok ligger lige på kanten af mine evner. Generelt har jeg det bedst med de lidt større, grove ting og store linier - hvorimod nussearbejde bestemt ikke er min stærke side.
Men vi har købt nye gardiner til spisestuen - og jeg ville gerne have gulvet færdig, inden de kommer op, så tirsdag var der ikke andet for end at gå i gang.
Jeg havde lånt en overfræser og et elektrisk stemmejern af genboen - og efter en grundig instruktion gik jeg i gang og fræsede en rille i samlingen mellem gulvfladerne. Heri lagde jeg en mahogniliste med svagt rundede kanter til at opsamle de små niveauforskelle mellem gulvfladerne - og efter en masse småtilpasninger, sliberi og småpilleri passede listen til sidst som... nåja, skal vi sige... fod i hose.
Faktisk synes jeg - når jeg nu selv skal sige det - at det er blevet et ganske flot resultat - og den mørke mahogni danner en fin kontrast til det lyse gulv. Det ville alligevel aldrig kunne lade sig gøre at lave en usynlig samling - og så kan man jo lige så godt gøre en dyd ud af nødvendigheden. Men det tog altså også næsten en hel dag at lave - så det er sikkert meget godt, at man ikke skal leve af den slags.
Fræsearbejdet støver ganske grundigt - så nu mangler vi bare en ordentlig hovedrengøring. Så kan de nye gardiner komme op, og vi har en flot spisestue - uden hul i gulvet.