Birkens fald

Jeg holder meget af træer - og det smerter mig altid dybt at fælde et træ med mange år på bagen.
Men af forskellige årsager kan det nu være nødvendigt. Dels er træ en ressource, der skal bruges, dels kan træer blive syge og dø - og dels kan træer stå i vejen, fordi de enten er selvsåede eller plantet af mennesker, der havde andre planer end undertegnede.
Den sidste årsag var grunden til, at et af havens birketræer i dag måtte lade livet. Det stod mellem brændeskuret og den store bøg. Kronen på birken ragede godt op i bøgens krone på en uskøn måde - og desuden stod træet i vejen ud for døren til brændeskuret, så væk måtte det.
Enten skulle det være nu - inden løvspring - eller også skulle det vente til efteråret. Men med tanke på, at stødet skal fjernes, fordi jeg gerne vil have en række fliser, netop hvor træet stod, blev det altså i dag.
Efter årringene blev birken cirka en snes år - hvilket hænger meget godt sammen med, at det sikkert er plantet i forbindelse med, at de forrige ejere ryddede op på grunden og moderniserede huset i 1997. Træet havde en mærkelig uharmonisk stamme - og der var en meget kraftig misfarvning af årringene i femårsalderen, så jeg har en mistanke om, at det har været angrebet af en eller anden svampesygdom omkring årtusindskiftet.
Nu er træet væk - og det værste arbejde med at fjerne stødet venter. Men det kan i hvert fald vente til hen på sommeren.
Bemærk forresten, hvor præcist træet er fældet mellem brændeskuret og taks-busken. Helt tabt håndelaget har man jo trods alt ikke...