Stygge Krumpen

Selv om vi er midt i skolernes vinterferie, bød torsdagen på årets første rigtige forårsdag med høj, klar sol over det nordjyske.
Torsdag eftermiddag holdt jeg foredrag i Vrensted forsamlingshus - og da jeg var kommet lidt tidligt afsted, benyttede jeg lige lejligheden og det smukke solskinsvejr til at slå vejen forbi det nærliggende Børglum Kloster. Det var herfra, at Vendsyssel blev regeret i middelalderen - og det er næppe en overdrivelse at hævde, at stedet emmer af historie.
Det har det altid gjort - men det er tilsyneladende først nu, at historien om Børglum Kloster og stedets sidste katolske biskop, Stygge Krumpen, er blevet kendt på grund af TV2's juleunderholdning. Jeg er kommet fordi klosteret mange gange før, men aldrig set så mange biler på stedet før. For nu skal landets børn åbenbart gyse ved stedet, hvor Stygge regerede.
Stygge Krumpen var vel ikke meget værre end så mange andre i sin tid, men han har nu altid haft et ry for at være en hård hund, der forstod at kæmpe for egne interesser - og i øvrigt nyde livet i fulde drag.
I hvert fald synes jeg, at det mest fascinerende ved denne katolske stridsmand er, at han præsterede at leve sammen med en kvinde i seksten år. Det er da et godt eksempel på, at principper er til for at bøjes. Og det er forresten vist nok også et godt eksempel på den lokale mentalitet, hvor man altid har haft en sund og pragmatisk indstilling til tilværelsen.
Middelalderen og Stygge Krumpens tid bliver i vore dage ofte omtalt som den mørke middelalder. Jeg ved ikke lige, om det er årsagen, men tankevækkende er det da, at møllen ved Børglum er sortmalet - for det kan da ikke skyldes, at den er blevet brugt til at male sort..?

P.s. Det forlyder i øvrigt, at en lokumspoet har smykket toilettet på Børglum Kloster med disse poetiske ord: Pas på stumpen - for her spøger Krumpen...