Båndkniven

Et af sommerens store projekter her på parcellen bliver en helt ny indgang til hoveddøren - og det bliver samtidig anledning til at flytte min postkasse.
Stativet til postkassen er ved at være råddent - og det sådan set på tide at skifte det. Jeg har planlagt, at det nye stativ skal udformes efter principperne i det, som vi i spejdersprog kalder Kulsø-metoden. Det vil sige, at det skal fremstilles af råt forarbejdet tømmer, der nagles og kiles sammen - uden brug af søm og skruer. Det er godt gammeldags håndværk, som har været kendt her i landet i flere end 1000 år - men netop derfor er det også en stor udfordring, som jeg ikke kan lade ligge.
Allerede forleden var jeg oppe i skoven for at hente granrafter til postkassestativet. Det er helt frisk træ, som nu skal tørre nogle måneder, inden jeg tager fat på selve arbejdet. Inden rafterne lægges til tørre, skal de afbarkes. Det er lettest at gøre, mens de er friske - og så tørrer de også hurtigere.
Til at afbarke træ bruger man en såkaldt båndkniv, der er en kniv med håndtag på begge sider af bladet. Båndkniven er efterhånden lidt af en sjældenhed - og for eksempel var der ikke nogen medarbejdere i den lokale tømmerhandel, som overhovedet vidste, hvad en båndkniv er for noget. Jeg har derfor købt min båndkniv i en specialbutik for skovværktøj.
Man bruger båndkniven ved at trække den ind mod sig selv - enten siddende på en såkaldt snittebænk - eller som i mit tilfælde ved simpelthen at sidde overskrævs på træstammen. For at få en lidt mere magelig arbejdsstilling har jeg klodset stammen op på et par paller, sådan som det ses på det nederste foto.
Udover båndkniven bruger jeg også en skovmandsøkse og en bajonetsav til at fjerne knasterne. Bajonetsaven er en lille smule snyd sådan rent håndværksmæssigt - men man skal jo heller ikke være fanatisk.
Jeg vender naturligvis tilbage til postkassestativet i løbet af foråret, når der sker noget nyt.