Så gal som en taen

Jeg har lånt overskriften fra advokat Hjorth i Struer, der driver en blog med godtkøbsbetragtninger om stort og småt - gerne med et strøg af hanbomål.
I juledagene fortalte han om et møde med en gal hættemåge, som på hanbomål hedder taen (terne). Det fik mig til at stå på hovedet i arkivet - for i 2001 mødte min far en gal terne på Svalbard. Det kom der nogle gode og sjove fotos ud af - selv om den tekniske kvalitet på billederne kunne have været bedre.
Vi boede på SAS-hotellet i Longyearbyen - og den første morgen skulle vi da ud og gå i de spændende omgivelser. Som det så ofte går, gik turen ned mod vandet - og der kom vi helt uforvarende til at gå ind i en havternekoloni. Far gik forrest - og i stedet for at redde ham, lod jeg ham tage tæskene. For havternen er en galsindet fætter, som nok ved, hvordan man forsvarer sin rede.
Der bliver ikke sparet på noget. Den angriber alt og alle - og kan den ikke skræmme indtrængeren væk, griber den til håndgribeligheder i form af et veritabelt bombeangreb med lort. Og som det ses gik det hårdt ud over min stakkels far - mens jeg på betryggende afstand var ved at dø af grin.
Havternen er i øvrigt en ganske spændende fugl, som er den længst trækkende fugl i verden. Den tilbringer sommeren under arktiske strøg (inklusive Danmark) - og flyver så til antarktis, når det er vinter heroppe. Det giver en trækrute på cirka 34.000 km om året. Den er en fabelagtig flyver, men ret ubehjælpsom på jorden - og det er nok en af grundene til, at den angriber så aggressivt, når man kommer i nærheden af reden.
Jeg vil i de kommende uger krydre bloggen med flere billeder fra Svalbard - nu jeg har været i arkivet og fundet dem.