tirsdag den 6. december 2011

Smørkrise

Vort norske broderfolk er ramt af smørkrise. Det er den særegne norske landbrugspolitik, som har givet en voldsom mangel på dette ordentlige, naturlige og velsmagende fedtstof i nabolandet. For at redde julen i de mange små hjem rundt om i Norge har myndighederne fra 1. december nedsat tolden på importeret smør - men spørgsmålet er bare, om det så hjælper. I hvert fald har dansk-svenske Arla meddelt, at man ikke bare sådan uden videre kan øge produktionen.
Så er det jo godt, at vi har Hans Engell og Jens Olaf Jersild. Se blot dette klip fra "Spise med Price":

Og mon ikke vi godt kan undvære Jersild og Engell et par dage, mens de løser den norske smørkrise?

Ingen kommentarer: