En julegyser...

En epoke i Nuuks historie er slut. Mens disse linier skrives, er julemanden i gang med at pakke sit habengut og flytter fra den grønlandske hovedstad, som åbenbart ikke er stor nok til at rumme verdens børneven nummer et.
Forud er gået godt en snes års kamp for livet i den by, der om nogen burde være julemandens hjemby.
Det begyndte så godt i slutningen af firserne. På ryggen af Nissebandens succes i dansk og grønlandsk TV øjnede det daværende hjemmestyre et lokomotiv, som kunne trække en spirende turistindustri i gang. Julemandens hyggelige postkontor blev etableret på kolonihavnen i Nuuk - og der blev bygget et helt univers op omkring virksomheden. Blandt andet verdens største postkasse, som rummer breve fra de tusinder af børn, som hvert år skriver til julemanden og en veritabel suttesøjle til børnenes aflagte sutter. Man fik også kreeret en særlig grønlandsk dragt med en flot narhvalsstav og kamikker til julemanden.
Aktiviteterne blev samlet i et selskab - Santa Claus of Greenland Foundation, der var tænkt som en slags velgørende fond i julemandens navn. I midten af 90'erne drog den daværende grønlandske landsstyreformand til Sydafrika for at uddele en julemandspris til Nelson Mandela. Den berømte sydafrikaner havde imidlertid ikke tid til at møde den grønlandske dignitar - og prisen på adskillige gode danske kroner blev derfor af PR-hensyn overrakt til en legemsstor papfigur af Nelson. Der blev i samme periode uden resultat ført forhandlinger med Disney-koncernen om en tegnefilm med julemanden i hovedrollen.
Som tiden gik, kølnedes interessen for Santa. Skiftende direktører og flimmer i konceptet gjorde ham til en økonomisk byrde for hjemmestyret og ikke mindst det grønlandske postvæsen, der til sidst hang på udgifterne til at besvare de mange breve til julemandens proselytter. I 2006 kastede man håndklædet i ringen og julemanden gik konkurs for første gang.
Santa Claus of Greenland Foundations aktiviteter blev overtaget af min daværende arbejdsgiver, Nuup Kommunea, gennem selskabet Tikilluarit A/S - Nuuk Tourism. Det var spændende dage, hvor jeg i et par uger var informationschef for julemanden. Her fik jeg min ilddåb på den internationale scene og blev et par erfaringer rigere. Telefonen ringede døgnet rundt - en enkelt dag talte jeg med over 60 journalister fra hele verden, som ville høre, om det nu kunne være rigtigt, at man ikke svigtede børnene. Og det var alle de store - lige fra TASS til Reuters og CNN. Den eneste internationale nyhedsorganisation, som jeg ikke talte med, var vistnok den muslimske Al-Jazeera...
I årene herefter har julemanden levet sit stille liv i Nuuk. En gang om året samlede man en flok gymnasieelever, som over en weekend besvarede brevene på afsendersproget - og det var sådan set nok til at holde liv i myten. Men med Nuuk Tourisms konkurs tidligere på efteråret var det definitivt slut med julemanden i Nuuk. Han var gået konkurs en gang for meget - og aktiviterne er formedelst sølle 150.000 kroner blevet overtaget af Destination Avannaa - et turismeselskab, der dækker den nordvestlige del af Grønland. Hermed rykker julemanden, hans postkontor og postkasse til Uummannaq, hvor Nissebanden i sin tid blev optaget - og det er der vel en vis logik i.
Men jeg synes selvfølgelig, at det er en skam, at det er gået, som det gik. Julemanden er et enestående grønlandsk ikon - og den grønlandske hovedstad burde kunne løfte opgaven. Der er imidlertid begået mange fejl undervejs - ingen nævnt, ingen glemt - og virksomhedens potentiale er aldrig blevet udnyttet. Jeg håber inderligt, at Nordgrønland nu kan få noget brugbart og levedygtigt ud af konceptet. For I får mig aldrig til at sige, at julemanden kommer fra Finland!

P.s. I skrivende stund kæmper folkene i Destination Avannaa med at få julemandens hjemmeside op at stå. Et københavnsk internet-firma har lovet at stå for denne del af processen kvit og frit - men det begynder altså at haste. Der er kun fem dage til juleaften - og hjemmesiden kører endnu ikke.