Julepynt

Torsdag bragte TV-avisen et indslag med en såkaldt trendforsker om årets tendenser i julepynt.
Oraklet kunne berette, at den helt store dille var juleting skåret i træ. Nu kender sådanne trendforskere jo ikke til ærligt arbejde, men går meget op i tingenes symbolværdi, så hun lagde stor vægt på, at julepynten skulle se hjemmelavet ud. Det er vigtigt for at vise, at man har så stort et personligt overskud, at man har kræfter til at lave sine ting selv - underforstået at man skulle betale i dyre domme for at få noget bevidst håndværksmæssigt klamp.
Det forbyder min inderste krejlersjæl mig imidlertid. Men til gengæld har jeg faktisk overskuddet og tiden til at skære mine egne julehjerter selv, så det der med at være med på tidens tendenser skulle godtnok komme an på en prøve.
Derfor tilbragte jeg torsdag aften på værkstedet - som en anden Emil fra Lønneberg - mens jeg snittede julehjerter af hjertens lyst. Det blev til en lille håndfuld hjerter skåret ud af et stykke kirsebærtræ, som jeg havde liggende. De blev pudset let med sandpapir, så de stadig har det rustikke snit, hvorefter de blev lagt i linolie natten over. Dagen efter tog jeg dem op, tørrede dem og pudsede en gang mere - og så var de klar til hjerternes fest.
De hjemmegjorte hjerter pryder nu en troldhasselgren, som hænger i et hjørne af stuen - og spreder det glade budskab om, at her bor en mand, som har tid og overskud til selv at lave sin julepynt.
Jeg har forresten selv en broget fortid som trendforsker. Det var i mine unge dage, hvor vi om morgenen lå på lur for at få et glimt af krondyrene i kongens jagtrevir i Trend!