Harevælling

Julemad

Her ved juletid bliver der spist tonsvis af grønkål - i hvert fald her i Nordjylland. Og altid i den vendsysselske udgave.

- Det smager tossegodt, siger de i Vendsyssel - og jeg er ikke uenig. Men jeg tillader mig lige at minde om, at grønkål også kan tilberedes på andre måder. Så lørdag aften lavede jeg grønlangkål - stuvet grønkål - der stærkt nedsættende af vendelboerne betegnes som harevælling.

Da jeg var barn i Farsø, kendte jeg ikke andet. Vi var immigranter til Nordjylland - og den vendsysselske variant lærte jeg først at kende, da jeg flyttede til Aalborg for godt og vel 45 år siden.

Men grønlangkål smager også godt - og er i øvrigt lidt lettere at have med at gøre i en lille husholdning, hvor jeg som regel laver mad til et par dage ad gangen. Det er nemt at lave. En opbagning tilsættes lidt kogevand fra skinke eller hamborgerryg, en ordentlig sjat fløde og en pose frosset grønkål tilsættes. Det hele får et opkog og smages til med salt, peber og sukker.

Til gengæld gør jeg lidt mere ud af de brunede kartofler. De fleste danskere laver dem på henkogte små kartofler, der fås billigt i glas på denne årstid. Den slags skodmad er mit liv altså for kort til. Jeg laver altid brunede kartofler af aspargeskartofler, der bevarer fastheden, selv om tilberedningen er lidt hårdhændet.

Aspargeskartoflerne koges med skræl i letsaltet vand, pilles og vendes så i smeltet sukker og rigeligt med smør. Det koster lidt ekstra arbejde, er temmelig meget dyrere - men smagsoplevelsen er altså meget bedre, så det ofrer jeg gerne. Det er jo ikke millioner, vi taler om.

De brunede kartofler er lidt af en sukkerbombe, så jeg sprang den ellers obligatoriske kage over, da jeg så lørdagens bagedyst i fjernsynet. Det plejer jeg elles at blive seriøst kagesulten af - hvis jeg da ikke taber appetitten forinden over Timm Vladimirs grimme tatoveringer. Den slags mennesker bør slet ikke få adgang til madprogrammer i TV.