Julebag, julegrød og julefrokost

Den snigende jul

Tirsdag blev en lang dag, hvor jeg skrev lige fra morgenstunden og til sent på aftenen. Men mellem flykatastrofer og voldsom død blev der også tid til at klare den årlige julebagning.

Det blev ganske vist ikke til det helt vilde. Da jeg fandt kagedåsen, lå der stadig småkager fra sidste jul. Det var en påmindelse om, at jeg skal styre mig, skal jeg. Men lidt skal der altså bages, for jeg elsker jo at stå i køkkenet. Så det blev lige til en bageplade med korenderkager og en anden plade med politisk ukorrekte jødekager - begge dele mine favoritter i småkageafdelingen.

Nu, hvor jeg havde gang i kanelsukkeret, blev det også til risengrød til aftensmaden - og så var bunden sådan set lagt til aftenens idrætspriser, der blev uddelt i Brovst-hallen. Så jeg styrede mig og sagde nejtak til alle hanboers livret - gratis mad på kommunens regning. Se her.

Jeg havde også brug for en klat risengrød til onsdagens julefrokost for min gruppe i Sct. Georgs Gildet. Det er en gammel tradition, at jeg lægger hus til julefrokosten - og i de gode gamle dage diskede jeg op med adskillige juleretter, for dengang kunne vi tage for os af både mad og drikke.

I år var det lidt mere beskedent. Hjemmelavede julesild fra Sildelauget, fiskefileter, lidt røget laks, grønlangkål med medisterpølse samt ris a'lamande.

Inden vi gik til bords, blev det også til lidt julehygge i den fine stue, hvor jeg godt nok ikke er helt på plads endnu. Vi testede den kvansnaps, som jeg satte i gang efter min tur til Grønland i foråret 2024. Den er godt på vej, men den skal nok stå et par år mere i vinkælderen, før den er helt på plads.

Man bemærker på fotoet, at der ikke er glas på bordet. Vi er jo gamle spejdere, så vi genbrugte naturligvis de glas, som vi drak af i den fine stue. Finere skal det nemlig ikke være, når spejdere går til bords.