onsdag den 30. april 2025

Lyserødt og lysegrønt

Havepral

Flot ser det ud. Det japanske kirsebærtræ og den store bøg ved gårdspladsen er begge sprunget ud og varsler den forestående sommer her på aprils sidste dag.

Mere er der egentlig ikke at sige om den sag, men så kan jeg lige benytte lejligheden til at prale lidt med mine asparges. De står dæl'me flot - og jeg sidder netop nu og funderer lidt over, hvordan de skal bruges i menuen til fredag aftens gæstebud.

De smager helt fantastisk rå - og jeg overvejer simpelthen at bruge de friske asparges som en snack til velkomst. Måske med et glas crémant fra Alsace? Det skal nok fungere.

De flotte asparges er dem, som jeg plantede i 2023. De er kommet godt fra start og er ekstremt store - tykke som en tommelfinger. Værre ser det ud med de gamle asparges, som jeg flyttede til højbedet ligeledes i 2023. De er små, og der er langt mellem planterne.

Så jeg har sådan set allerede besluttet, at de bliver skiftet ud med nye planter til næste år. Sådan er det jo at være havemand. Man skal hele tiden være mindst et år foran i planlægningen.



Ingen kommentarer: