mandag den 28. april 2025

Skakternet skønhed

Vibeæg

Jeg er ret vild efter vibevæg, som blomstrer netop nu.

Specielt holder jeg af de blå varianter, der får skakternede blomster. Det er meget specielt og mig bekendt den eneste art, der får blomster med det mønster.

Vibeæg formerer sig ret villigt ved frøformering, så de dukker op mange steder. Foran varmepumpen har de bredt sig til græsplænen. Det ser godt ud - det gør mig glad - og så er det en god undskyldning for ikke at slå hele græsplænen, selv om den efterhånden trænger ret voldsomt.

Dagens bonusfoto stammer fra et bed foran redskabsrummet, hvor jeg for nogle år siden havde tulipaner. Jeg har ikke fået alle løgene op, så der dukker fortsat tulipaner op på stedet, hvor jeg også har såkaldte liljekonval-buske. To forskellige sorter. Den ene står med liljekonval-lignende blomster netop nu, mens den anden sætter røde skud.Det ser også godt ud, selv om det er noget rod, der trænger til en ordentlig oprydning. Det må vente, for der er mange andre ting, der også skal ordnes.

I baggrunden kan man skimte årets kartoffelbed. Kartoflerne kom i jorden i påskeferien - og nu venter jeg bare på, at de første skud kommer op - så skal der hyppes. Jeg regner med at have egne kartofler til begyndelsen af juli.

Ingen kommentarer: