Klamphuggeri i verdensklasse

Et hurtigt sommerprojekt

En lillebitte tagrende der faldt, jeg tror den fortalte dig alt...
 (frit efter Bjørn & Okay)

Forleden faldt tagrenden for enden af brændeskuret ned. Det kom ikke som den store overraskelse. Jeg har faktisk ventet på det i adskillige år.

Den blev i sin tid sat op af den forrige ejer af huset, så det er mindst 15 år siden. Og det var virkelig en klamphugger-løsning. Tagrenden var monteret på en lægte, der var fastgjort op i luften med to patentplader, så den nærmest svævede under tagkanten. Det var indlysende, at den måtte falde ned på et tidspunkt.

Ikke fordi jeg har noget imod klamphuggeri. Jeg er da selv lidt af klamphugger, der gerne tyr til hurtige nødløsninger i stedet for gedigent håndværk. Men det her - det var alligevel klamphuggeri i verdensklasse.

Da tagrenden faldt, gik jeg i gang med et hurtigt sommerprojekt. Så på mindre end en uge kom tagrenden på plads igen. Det er jeg selv forbavset over. Mine små projekter kan nemt strække sig i årevis.

Ovenikøbet har det ikke kostet en øre - bortset fra fire vinkelbeslag á 4,75, som jeg ikke lige havde på lageret. Træet var en gammel lægte og et stolpestykke, som var i overskud fra et andet projekt, maling og skruer har jeg altid på værkstedet - og tagrenden fejlede sådan set ikke noget. Bortset fra at det er en pvc-tagrende. Det synes jeg ikke er pænt - og jeg har da stål- eller zinktagrender alle andre steder på parcellen.

Nu er æstetikken til at leve med. Bagsiden af brændeskuret vender ikke ud mod vejen - og det er de færreste gæster, der kommer på stedet, hvor jeg i øvrigt har tørresnor, regnvandstønde, huggeblok, gamle mur- og teglsten samt kompostbeholdere. Så pyt - pvc har også sin charme, for det er nemt at arbejde med. Men kønt bliver det aldrig.

Færdigt arbejde.