Spejdere på spanden

Lejrliv i gamle dage

Foto: Thorkild Balslev

I disse dage er det 50 år siden, at Det Danske Spejderkorps holdt korpslejr ved Hvalpsund. Det var den første store lejr, efter at Det Danske Spejderkorps og Det Danske Pigespejderkorps var slået sammen i det, der i dag bedst kendes som de blå spejdere.

Lejren fandt sted på herregården Hessels jorder i dagene 23. juli til 31. juli. Det var en stor begivenhed, når man nu var spejder i Farsø. Lejren havde knap 18.000 deltagere og firedoblede dermed indbyggertallet i den lille Strandby-Farsø kommune.

Foto: Per Lyngby

Selve lejren er der ikke så meget at fortælle om. Det var dejligt vejr, så lejrlivet gik sin stille gang med mange forskellige aktiviteter. Bedst husker jeg åbningen, hvor alle spejderne dannede et stort Danmarkskort, der blandt andet blev fotograferet af en F-35 Draken, der dykkede ned over mængden. Det var sager for en flytosse som mig.

Jeg husker selvfølgelig også lejrens koncert med Gasolin, hvor de præsenterede deres udgave af "Nu flyver mørkets fugle ud" i den Hendrix-inspirerede Stakkels Jim.

Jeg deltog på både forlejren og efterlejren, så det blev til i alt tre uger på Hessel, hvor jeg var med til at bygge lejren og pille den ned igen. Jeg var 16 og en af de yngste i et stort sjak, der byggede lejrens latriner.

Det var før Godiks lokumsvogne - og de sanitære forhold kan nok få det til at gyse i vore dages bakterieforskrækkede spejderforældre, men dengang kendte vi ikke til andet end at skide i et hul - eller når det skulle være fint som på lejren i en spand.

Hver trop medbragte en lokumsspand, så det var mange spande, der skulle skaffes plads til. Der var jo næsten 18.000 røvhuller i lejren. Så vi byggede latriner - nogle interimistiske bygninger fremstillet af rafter, planker, fibertex og presenninger. Jeg husker ikke det nøjagtige antal, men lad os regne med en spand pr. 20 deltagere og 20 spande pr latrinbygning, så bliver det til 50 bygninger.

Se princippet for sådan et latrin i min lille tegning her. Arbejdet var serieproduktion. Jeg arbejdede primært med at lave spær - tre lægter samlet i en trekant med ni søm. Og når vi så havde samlet et tilstrækkeligt antal spær fordelte vi dem rundt i lejren med en traktor og gummivogn, mens andre havde lavet forarbejdet med at sætte rafter i jorden. Til sidst blev det hele beklædt med fibertex i et sirligt trekantsmønster, og der blev smidt en betonflise ind i hver bås til at stille spanden på. På taget en presenning.

Selve tømningen var den enkelte gruppes ansvar en gang hver formiddag. Indholdet af spandene blev simpelthen hældt i nogle store nærliggende huller i jorden - og det var så det.

Under selve lejren boede jeg i lejrafsnit 12
med den herligste udsigt over fjorden. I forlejren og
efterlejren boede jeg i afsnit 14.

Det var op til de enkelte grupper selv at bestemme, hvem der skulle stå for tømningen. I 1. Farsø Trop blev lokumstømmerne belønnet med at blive fritaget for de øvrige lejrpligter på den dag, men jeg har da hørt om tilfælde, hvor lokumstømningen blev brugt som belønning til de spejdere, som havde dummet sig mest den foregående dag.

I efterlejren gjorde vi så det modsatte. Pillede herlighederne ned igen, trak søm ud og sorterede materialerne. For spejderne var nemlig pionerer på genbrugsfronten, så allerede dengang i 1974 sorterede vi affald.

Det var en god lejr - alle tre uger - og vi hyggede os i det gode vejr. Det var også den første store spejderlejr, hvor der deltog både drenge og piger. Det var bestemt ikke uinteressant for en 16-årig spejder med hang til lejrkærester, men det er en helt anden snak, som jeg vil forbigå i larmende tavshed.