Turist

Den sidste gang i Kangerlussuaq

Søndag morgen havde jeg fem timers ventetid i Kangerlussuaq. Det blev en lidt vemodig oplevelse, for det var måske min sidste tur til lufthavnsbyen, som jeg har ellers har besøgt jævnligt i flere end 30 år.

Når den nye lufthavn i Nuuk åbner 28. november er det slut med Kangerlussuaqs centrale rolle som grønlandsk trafikknudepunkt - og dermed også med mine jævnlige besøg på et af de skønneste steder i Grønland.

Kangerlussuaq er Grønlands eneste indlandsby - og klimaet og naturen er meget bedre end i alle de grønlandske kystbyer. Her er tørt og varmt - om sommeren - og drønende koldt om vinteren.

Der er noget helt særligt over Kangerlussuaq for en flynørd som mig. For der sker noget hele dagen lang i lufthavnen - og det er nemt at overskue fra solterrassen foran hotellet, når de mange Dash-fly starter og lander, og når Danmarks-maskinen har sin daglige ankomst. For Kangerlussuaq er både storslået natur, en imponerende motorlarm og duft af flybrændstof. "I love the smell of Jet A1 in the morning".

Kangerlussusaq blev anlagt i sommeren 1941 af amerikanerne som en militær trædesten til Europas slagmarker. Det var før Pearl Harbour og USA's indtræden i anden verdenskrig, men fremsynede amerikanske militærfolk havde erkendt, at staterne ikke kunne holde sig ude af krigen, så man anlagde en række flybaser, der kunne bruges til at sende fly og materiel over Atlanten - blandt andet Kangerlussuaq og Narsarsuaq i Grønland.

Jeg brugte de fem timer i Kangerlussuaq på en tur til Ravnefjeldet (Black Ridge), hvor der i omkring 200 meters højde er en enestående udsigt over både byen og ind mod indlandsisen.

I 1954 åbnede SAS en rute fra København over Nordpolen til Los Angeles med stop i Kangerlussuaq. En pionerbedrift, som vi som danskere godt kan være lidt stolte af. Det blev samme år til et reklamestunt med vejskiltet i Kangerlussuaq, der viser de nye flyvetider mellem lufthavnen og alverdens hovedstæder.

Skiltet er blevet betegnet som Grønlands mest fotograferede vejskilt - og alle turister og rookies i det grønlandske skal fotograferes foran skiltet. Jeg har en dyb modvilje mod at gøre som alle andre, så det billede fik jeg ikke taget, da jeg kom til Kangerlussuaq for første gang.

Men nu var det jo min måske sidste tur til Kangerlussuaq. Så nu skulle det være. Billedet er taget af en tilfældig forbipasserende - efter at jeg havde målt lys og beregnet skudvinkel til manden, og det er da også blevet bedre end de normale turistbilleder, hvor der som regel er for meget skilt og for lidt hovedperson - efter min beskedne opfattelse.