onsdag den 3. januar 2024

Massiv julestemning

Vejrlig

Landet stander i våde og vinter, skal man tro medierne. Men så er det nu heller ikke værre.

Jeg bor langt ude på landet, hvor kragerne har madpakke med - og her bliver vejene altså ryddet. Men jeg har da hørt om en Tesla, der sad fast. Men i den slags bil er man også selv ude om det.

Vi har kun fået ganske lidt sne, men det blæser en halv pelikan, så det fyger. Derfor er det også kun blevet til en hurtig tur med kameraet rundt om huset. Jeg elsker sne, men synes at blæsevejr er træls.

Indendørs er der godt og varmt. Der er også stadig julestemning, for den grønlandske julestjerne skal først tages ned på helligtrekongers dag.

Så jeg hygger mig. Køleskab og fryser er fyldt - og jeg har stadig fire pakker smøger tilbage. Så det går nok. Jeg har heller ikke planer om at rydde sne. Jeg har ikke noget fortov og venter heller ikke gæster i dag, så det er der ingen grund til.

Slap af. Det går over igen.







Ingen kommentarer: