Nærkontakt
(Fotos er klikbare) |
Desværre var det først efter mørkets frembrud, så det har jeg ingen fotos af. Men jeg kørte hjemmefra i god tid i den regndunkle eftermiddag, så jeg lige kunne tjekke elgene i Lille Vildmose. Dem så jeg nu ikke noget til, men det blev til nærkontakt med et par traner, som hyggede sig i en grøftekant.
Tranen er noget af det største fjerkræ i den danske fauna, og alene af den grund er det altid en fornøjelse at møde fuglen. Og så er det lidt nemmere at fotografere traner i Lille Vildmose, hvor de har vænnet sig til fotografer og derfor spankulerer - en trane spankulerer nemlig, hvis du skulle være i tvivl - rundt uanfægtet af mennesker.
Det var mørkt - og solen var gået ned, men jeg har presset billederne til det yderste i Photoshop, så de kan da bruges...
Udover tranerne så jeg masser af rådyr og et par sølvhejrer, men ellers var det en temmelig død sen eftermiddag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar