Da kulturen kom til Nuuk

En stor festdag for tyve år siden

Katuaq sommeren 2006.

Nuuks tidligere borgmester, nu afdøde Agnethe Davidsen,
på Katuaqs imposante og temmeligt massive talerstol,
der angiveligt skal forestille en konebåd.

I den forgangne uge var det tyve år siden, at Grønlands Kulturhus, Katuaq, åbnede i Nuuk. Helt nøjagtig på lørdag den 15. februar 1997. Det var en af de største begivenheder i mine mange år som informations-chef i Nuup Kommunea.

Alle sejl var sat til for at gøre begivenheden til en national begivenhed, der naturligvis blev TV-transmitteret til hele Grønland.

TV-transmissionen var også anledningen til, at jeg nogle måneder tidligere var på reportagerejse til Færøerne for at lave et TV-program om Nordens Hus i Tórshavn, der var forbilledet for det nye grønlandske kulturhus, der var delvist finansieret af Nordisk Ministerråd. Det kom der et fint lille TV-program ud af på 25 minutter, som blev sendt lørdag eftermiddag i pausen i åbningsfestlighederne.

Jeg havde travlt i ugen op til åbningen. Arrangementet var et samarbejde mellem Grønlands daværende hjemmestyre og Nuup Kommunea - og jeg havde fået ansvaret for at underholde det tilrejsende og efter grønlandske forhold meget store pressekorps, da begivenheden jo havde interesse i hele Norden.

Den grønlandske operasangerinde Ida Heinrich og
 Jim Milne underholder til Katuaqs ti-årsfest i 2007.

Dagen før åbningen havde jeg inviteret pressekorpset på en sejltur i Godthåbsfjorden med inspektionsskibet Hvidbjørnen. Det blev en på alle måder minderig tur med en god frokost, men jeg er nu ikke sikker på, at alle journalisterne husker turen for det gode. Det var jo kulturjournalister, der for flertallets vedkommende ikke var vant til udendørs ophold, men dukkede op i smarte habitter og små italienske sko. Samtidig var det rasende koldt i Nuuk i netop disse dage, og termometret lå konstant omkring de tyve graders frost - og så er habit og små sko bestemt ikke sagen. Men Søværnet ville jo gerne demonstrere deres formåen, så under sejlturen var der flere opvisninger, der krævede en tur på dækket. Jeg skal sent glemme de tænderhakkende, rødnæsede og blåfrosne spinatfugle fra kulturredaktionerne, der var tvangsindlagt til blandt andet at se en redningsøvelse med helikopter...

Publikum står op under nationalsangen
ved Katuaqs ti-årsfest i 2007.

Programmet på åbningsdagen bød blandt andet på et stort tableau, hvor Islands Symfoniorkester optrådte med et til lejligheden sammensat grønlandsk kor med godt 100 sangere fra hele landet.

Det var første gang i adskillige år, at et symfoniorkester gæstede Grønland - og lydindtrykket var imponerende og flot, da musikerne og sangerne gik i gang med den grønlandske nationalsang Nunarput - Vort Land. Det inviterede publikum sad simpelthen med åben mund og polypper. "Kaaa - hvilken vellyd. Sådan har vi aldrig hørt den før..." Folk var tydeligt imponerede og glemte rent at rejse sig i bar forbløffelse, selv om det var nationalsangen, og vi var langt henne i første vers, før publikum kom i tanke om forglemmelsen.

Programmet, der strakte sig over det meste af eftermiddagen, gik i øvrigt over al forventning. Alle var glade og bagefter gik det livligt til på Hotel Godthåb. Det var der nu ikke noget nyt i, for dengang var Hotel Godthåb simpelthen stedet, hvor man lørdag aften mødtes - høj som lav - i Nuuk, og specielt denne aften, hvor der jo var masser at snakke om.

Foto: Loise Inger Kordon.

Åbningen fik i øvrigt et lille efterspil et par dage efter på rådhuset, hvor den kommunale ledelse var samlet i anden anledning. De ansatte i hjemmestyret var på forhånd blevet beordret til at møde i hvid anorak og sorte bukser til åbningen, men en sådan politik brugte man ikke på kommunen. Derfor valgte jeg som den naturligste ting, men også som den eneste af de kommunale deltagere at møde op til åbningen i smoking, hvorimod de øvrige kommunale chefer var mødt op i mere eller mindre slidte udgaver af habitter og jakkesæt af mere eller mindre moderne tilsnit.

Det blev bemærket af borgmesteren, der sarkastisk fastslog over en direktion med røde ører, at hvis man en anden gang var tvivl om, hvad der er passende påklædning, kunne man bare spørge Jesper, der åbenlyst havde styr på den slags ting...

Den dag var jeg glad for at være den lykkelige ejer af en smoking.

Det blegnede foto af bloggeren ved åbningsfestligheden korrekt klædt i smoking er desværre det eneste billede jeg har fra den gang. De øvrige billeder stammer fra Katuaqs ti-års fest i 2007.