Parnas-visit

Årets ordfestival

Niviaq Korneliussen var et charmerende møde.

Torsdag til lørdag var der for femte gang ordfestival i Nordkraft - meget passende kaldet Ordkraft.

Den årlige ordfestival plejer at byde på mange spændende optrædender med forfattere og journalister - og for mit vedkommende også på en masse håndtryk med folk, som jeg kender fra min tid i Aalborg.

Årets Ordkraft var i den henseende ingen undtagelse, men jeg var desværre meget presset på tid, så det blev kun til et ganske kort besøg fredag eftermiddag.

I lighed med sidste år var det lykkedes folkene bag festivalen at finde en aktuel grønlænder, der kunne begå sig i det litterære parnas - på trods af at netop litteratur ikke er den mest fremtrædende del af den grønlandske kultur.

På scenen i den store kedelhal fredag eftermiddag var den unge grønlandske forfatter Niviaq Korneliussen. Hun debutterede sidste år med romanen Homo Sapienne, der vakte en vis opsigt og kastede en nominering til Nordisk Råds Litteraturpris af sig.

Jeg kender ikke Niviaq Korneliussen, og jeg har ikke læst bogen - og får det næppe heller gjort - men bogen handler om fem unge grønlændere, sex og ikke mindst homosexualitet og selvfølgelig masser af ung vrede. Den slags gør sig blandt anmeldere og keder mig voldsomt.

Ikke desto mindre var Niviaq et interessant møde. Den unge psykologistuderende fra Århus tog al virakken i stiv arm, charmerede sig igennem et interview med en damejournalist fra P1 og bød på oplæsning fra bogen.

Niviaq Korneliussen optrådte samtidig med Benny
Andersen, så der var enkelte ledige pladser i Kedelhallen.

Grønland er verdens største ø, men i litterær henseende en absolut lilleputter - og det tjener Ordkraft til ære, at man afsætter ressourcer til også at dække dette ganske lille sprogområde uden litterære traditioner - vel at mærke med et stærkt fokus på romanen og forfatteren og ikke politiske og historiske sammenhænge.

Så bærer jeg gerne over med, at det lykkedes konferencieren at få Niviaqs ganske enkle og mundrette fornavn galt i halsen.

Kedelhallen var ikke fyldt helt op til Niviaq Korneliussens første optræden fredag eftermiddag. Dertil var konkurrencen fra Benny Andersen alligevel for hård. Niviaq samlede et par hundrede tilskuere, mens nationalskjalden fyldte den store sal med 500 tilhørere. Efter min mening er det nu ikke så ringe gjort af en debuttant.