Inussuk - pejling mod Grønland

En moderne grønspættebog om Grønland

Inussuk betyder varde - og bogen kan
bruges som et pejlemærke, når
 man flytter til Grønland.

Det moderne Grønlands historie er fyldt med danskere, der aldrig burde have sat foden på den store ø. De vantrives til skade for deres arbejdsplads, kolleger, samfundet, familien og ikke mindst dem selv.

Nogle af dem er sikkert potentielle ulykker uden for pædagogisk rækkevidde, mens andre kunne have undgået den ulykkelige situation, hvis de havde vidst lidt mere om Grønland, inden de sagde ja til jobbet.

Forfatteren Lena Lauridsen vil gøre det lettere at flytte til Grønland. Hun har derfor skrevet bogen Inussuk - Pejling mod Grønland, der udkom onsdag.

Bogen er en omfattende introduktion til Grønland på næsten 300 tætskrevne sider - og den kommer bredt omkring. Bogens styrke ligger i Lena Lauridsens omfattende erfaringer med at flytte til udlandet. Hun har boet i blandt andet Frankrig, Finland, Brasilien, Mexico og Slovakiet, inden turen gik til Grønland.

Hun har derfor en omfattende erfaring med at flytte til andre lande og har gjort det til sin metier. Især i bogens første del øser hun af sine erfaringer med stof til eftertanke, gode råd og checklister.

Lena præsenterede onsdag sin bog for det nordjyske
erhvervsliv - og jeg benyttede selvfølgelig lejligheden
til et foto i den velkendte kendis-selfie-stil.

Lena Lauridsen kommer i mål med sit projekt. Jeg er helt enig med Minik Rosing, der i forordet sammenligner bogen med Grønspættebogen. Der er svar på både små og store spørgsmål i bogen - og den kan varmt anbefales til alle, der overvejer at flytte til Grønland.

Inussuk - Pejling mod Grønland føjer sig en række forsøg på at formidle det grønlandske samfund til danskere. Blandt andre Mads Fægteborg, der i en årrække udgav "Grønland i dag - en introduktion" og ikke mindst Philip Lauritzens fantastiske "Grønlandsguide" fra 1994. Sidstnævnte bog var i mange år min grønlandske grønspættebog, og Lena Lauridsens bog minder på mange måder om den.

Desværre har Lena Lauridsen ikke Philip Lauritzens spidse og præcise pen. Inussuk - Pejling mod Grønland kunne med fordel være gennemredigeret på det sproglige plan, hvor blandt andet en del buzz-ord skæmmer; "kontekst", "swot-analyse", "brainstorming". Det er også en påfaldende uvane, når forfatteren konsekvent omtaler problemer som udfordringer.

Inussuk - Pejling mod Grønland virker ellers gennemarbejdet og byder på et væld af faktabokse og supplerende artikler fra eksterne bidragsydere. En enkelt fejl (og den slags skal der være plads til i alle bøger) er det også blevet til: I en oversigt over de grønlandske lønmodtagerorganisationer omtales Dansk Journalistforbunds Grønlandskreds, TP, som Grønlands Presseforening, Tusagassiortut Peqatigiiffiat. De korrekte binavne er Tusagassiuinermi Sulisut Peqatigiiffiat, Medieforbundet i Grønland.

Det er mit håb, at både arbejdsgivere og jobansøgere vil tage Lena Lauridsens bog til sig, for forfatteren har nogle væsentlige pointer: Grønland er ikke Danmark - og når man flytter til Grønland skal det forberedes som enhver anden flytning til udlandet. Forstår man det, er man godt klædt på til mange års spændende oplevelser på det grønlandske jobmarked og i det grønlandske samfund.

Oplevelser som er blevet denne anmelder til del - og som jeg aldrig nogensinde ville være foruden.

Jeg skrev denne anmeldelse for Arctic Business Network i forbindelse med bogens udgivelse den 25. marts. Efter at bogen har fået lov til at sætte sig lidt, føler jeg trang til at tilføje, at nu skal man heller ikke gøre tingene sværere, end de er. Udfordringer eller problemer i forbindelse med at flytte til Grønland er meget langt hen ad vejen også en dannelses- og læreproces og en del af det fællesskab, som vi, der har boet i Grønland, også har.

Forresten leverer Lena Lauridsen selv en af de allerbedste grunde til at flytte til Grønland for børnefamilier - for det er grundlæggende godt og trygt at være barn i Grønland, selv om skolegangen måske ikke er så målrettet og eksamenseffektiv. En opvækst i Grønland ligger utroligt tæt på den opvækst, som vi havde i min barndom - uden ødelæggende heldagsskole, fritidshjem og børnehaver. I Grønland kan børn få lov til at være børn og stadig lege i naturen uden pædagogernes velmenende, strikse og begrænsende forsøg på misforstået opdragelse - og selv i Nuuk kan børn opholde sig trygt uden forældreopsyn, fordi alle kender hinanden i større eller mindre grad. Det er værdier, som det godt kan betale sig at rejse langt efter...