1974

Oldsag og museumsgenstand

En gade i Tårnborg anno 1974.

Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal mene om det - men min generation er nu blevet museumsgenstand.

Det er Den Gamle By i Aarhus, der har søsat et fantastisk projekt, hvor man vil bygge en hel by, som byer så ud i 1974.

Den gang var jeg 16 - og verden lå åben for vores fødder. Nu er vi betydeligt ældre - og det eneste, der stadig ligger åbent for os, er graven...

70'er-stemning i radioforretningen.

Det store projekt i Den Gamle By hedder Tårnborg og er først færdig til næste år - men allerede nu kan få et godt kig ind i den verden, som var vores i 1974. Blandt seværdighederne er en radiobutik, som den så ud dengang.

Det er Pouls Radio, der er blevet gendannet med masser af 70'er-varer på hylderne. Her er der lejlighed til et gensyn med navnkundige og nu hedengangne mærker inden for hjemmeelektronikken som for eksempel Grundig, Eltra, Arena og ikke mindst Tandberg,

En solid sag af en spolebåndoptager. Den kan spille rock!

I baglokalet mødte jeg min første båndoptager - en Tandberg 14-21. Ganske vist var den udstillede båndoptager model 14-41, men i design ligner den til forveksling. Forskellen er primært, at 14-21 er en tospors mono-båndoptager, mens den større og lidt nyere model har fire spor og stereo - hvilket blev standard i begyndelsen af halvfjerserne, da Danmarks Radio gradvist begyndte at sende i stereo.(1)

Min egen første båndoptager fik jeg i 1970, og den blev allerede et par år senere - efter min konfirmation - udskiftet med den flotte og megadyre Beocord 1600 fra danske Bang og Olufsen, men det er en hel anden historie. I forbindelse med at jeg fik min første båndoptager, erhvervede jeg også bogen "Jeg er båndamatør" med gode råd om båndoptagerens pasning og pleje - og ikke mindst, hvordan man laver lydeffekter.

Under alle omstændigheder var denne Tandberg-båndoptager et efter tiden mega-solidt apparat - og i øvrigt standardmodel på Farsø Skole i en årrække. På Tandbergen optog jeg mine første Top Ti programmer med Jørgen Mylle - og musikken fra dengang er stadig blandt mine favoritter. Det var orkestre som Credence Clearwater Revival, Who, Black Sabbath og Beach Boys, der dominerede - og det var, mens Jimi Hendrix stadig var aktiv. (Se mere her)

Skibsbriksen med brun jernbanefløjl
 er en sikker 70er-kending. Jeg skilte mig først af med
 min i 2007.

Den Gamle By kan også byde på et teenagerværelse, som det så ud i 1974 - og det er næsten til at græde snot over gensynet. Brun jernbanefløjl, orange ølkasser, plakater fra Go og Vi unge - og , oh rædsel, den evige tekande på bordet. Og på grammofonen naturligvis den nyeste LP med Gasolin...

Dingdong-føleren i butikken er et klokkeklart
 tidsbillede og ren nostalgi. Men det generer mig,
at den er opsat med en maskinskrue. Det brugte man
ikke i 1974

Tjaaah, man er åbenbart blevet til en museumsgenstand - men alligevel er jeg begejstret for Den Gamle Bys initiativ. Det er bare så fedt, som man jo sagde dengang. Og det fedeste er, når man åbner døren til Pouls Radio. Så siger det dingdong. Det er lyd, der er forsvundet fuldstændigt fra lydbilledet i vore dage - aktiveret af føler over indgangsdøren. Det er sand nostalgi - og den lyd er alene en god grund til at ofre en tur og en ikke helt billig billet til Den Gamle By.

Onsdagens tur var en eftermiddagstur. Vi var i Den Gamle By i cirka tre timer. Det er alt for lidt. Næste gang sætter jeg en hel dag af til det - når 1974 projektet er helt færdigt næste sommer.

(1) Stereo var en luksus, som i DR-sammenhæng i begyndelsen var forbeholdt klassisk musik. Det første program med populærmusik i stereo var LP-Top Ti, der blev sendt lørdag aften mellem 23 og 24. Så da jeg fik min beocord 1600 i 1972, var jeg nødt til at sidde oppe lørdag aften - for overhovedet at få musik i stereo på båndet.