Maestro

Kvalitetsunderholdning fra DR

Gitte Nielsen styrer. Foto: Bjarne Hermansen, DR.

Her i koncern-hoved-kvarteret hos dovregub-ben.dk er vi naturligvis ikke blinde for, at vi den seneste tid har fået helt uvurderlig reklame i DRs Maestro-konkurrence.

Adskillige gange har vi hørt Griegs "I dovregubbens hal" - både i sin helhed og i uddrag og i mere eller mindre genkendelige versioner. Det er vi glade og taknemmelige for - og iler derfor til med en kvittering i form at skam-rosende omtale af Maestro.

For en gangs skyld er det lykkedes den københavnske tv-station at leve op til sine public service-forpligtelser. Med Maestro har man skabt et program, der både er underholdende, kulturelt og oplysende på en gang - altså et rigtigt Kinder-æg.

Programmet er en forfriskende nyskabelse, som udnytter DRs store potentiale med symfoniorkester og gode producenter - og står i modsætning til Tandbørsten, X--faktor, Forbrydelsen og andet fladpandet, københavnsk underholdning - for slet ikke at tale om den lemmingeagtige nyhedsjournalistik, der præger DRs multimediale satsninger på nyhedsfronten.

Med Maestro bliver seerne og lytterne ført ind i den klassiske musiks verden af en god og indsigtsfuld programvært og dommere, som forstår at formidle stor viden og erfaring. Det i sig selv er en nyskabelse i danske media - og et eksempel til efterfølgelse.

Det tjener programmet til ære, at man har holdt sig til populær og genkendelig klassisk musik - uden at forfalde til selvsmagende klogeri sådan som det ellers er tilfældet på mange af stationens radiokanaler, for eksempel DR Beat der ikke er andet end en menigheds-kanal.

Jeg har set alle programmerne i fjernsynet - og hørt de fleste af radioprogrammerne i serien. Det har simpelthen været en fornøjelse - også selv om jeg ind i mellem har været ved at brække mig over Peter Myginds føleri og tagen sig til hjertet. Desværre vandt min favorit ikke - men det var tæt på.

Jeg holdt med Gitte Nielsen - for hvem havde egentlig lige set Stallones tidligere frue komme fra den vinkel? Og oven i købet arbejde seriøst fra nul og op til at være den eneste konkurrencedeltager, som opnåede topscore i en af konkurrencerne.

Jeg føler mig godt underholdt, og mange gange undervejs er tankerne gået til de gode gamle dage, hvor jeg havde min næsten daglige gang på den nu hedengangne Klosterkroen i Aalborgs centrum. Værtshuset var blandt andet tilholdssted for byens symfoni-musikere, og jeg har mere end en gang hørt musikerne håne en gæstedirigent, fordi vedkommende sang med på musikken. Det var - så vidt jeg nu forstod det - vanvittigt irriterende og en af de største synder, man kan begå med en dirigentstok i hånden. Det tjener DR-musikerne og dommerne til stor ære, at de ikke undervejs i Maestro har omtalt dette etikette-brud med så meget som et eneste ord - for i den henseende har konkurrencedeltagerne manglet den professionelle holden-på-formerne.

Stor tak til DR - og for dem, der endnu ikke har hørt det, tager vi endnu engang Dovregubbens sal: