Døden kom til middag

Hverdagsdrama i haven

Skovduer er lidt af en delikatesse. Især sovsen er himmelsk. Godt med fløde og en klat gele i. Så hører man englene synge.

I dette tilfælde var det bare skovduen, der gjorde englene selskab. Og den blev nu nok fortæret uden brun sovs...

Spurvehøgen hader fjer i maden - så ringduen
er pænt blevet plukket, inden den blev fortæret.

Da jeg forleden lige tog min daglige tur rundt i haven, fandt jeg denne bunke fjer. Det er sporene efter et af hverdagens små dramaer, som det sker overalt i naturen - men kun sjældent i haven.

Det er sandsynligvis spurvehøg-hunnen, der har haft held til at overliste en ringdue, som skovduer også kaldes. Spurvehøgen ynder at gemme sig i et træ eller lidt buskads - og slår så lynhurtigt til, når byttet et kort øjeblik har paraderne nede.

Man kan se, at det er høg, der har været på spil - og ikke en ræv eller en anden rovfugl. Hvis det havde været en ræv, ville fjerene sandsynligvis være ødelagt og bidt over. Det er de ikke. De ligger fint samlet i en radius på en halv meter, så det tyder på høgen, der har for vane pænt at plukke byttet, inden det fortæres. Både spurvehøg og duehøg har denne vane, men selv om der er duehøge oppe i skoven, er det nok mest sandsynligt, at det er en spurvehøg, der har været på spil - for spurvehøgen er en jævnlig gæst i haven, hvor den lige tjekker foderbrættet. Ikke for at tage foderet, men hvis den kan få ram på en fuglene...

Når jeg går så vidt som til at påstå, at det er spurvehøg-hunnen, der har været på spil, så skyldes det, at blandt spurvehøge er hunnen dobbelt så stor som hannen - og hannen vil næppe kunne klare et bytte større end en solsort.