Op på hesten igen

Det nytter ikke at være håndsky...

Et par af de faldne fyrretræer.

For nogen tid siden kunne jeg berette om et gigantisk hold i ryggen som følge af overdrevent arbejde med motorsaven. Det gjorde avs - og kunne såmænd nok tage lysten til skovarbejdet fra manden.

Men sådan spiller klaveret ikke. Næste vinters brænde skal altså bjerges nu, så det kan nå at blive tørt inden brugen. Så der var sådan set ikke andet at gøre end at se til at komme op på hesten igen.

Som sagt, så gjort - og torsdag morgen lød atter den velkendte lyd af motorsaven i Rødhus plantage. Og nu et par dage senere kan jeg så konstatere, at jeg overlevede denne gang. Så jeg håber, at holdet i ryggen var en engangsforeteelse. 

Med torsdagens arbejde er brændet til den kommende sæson i hus - sådan i store træk. Træet er nemlig fyrretræ, som ikke kan bruges i røgeovnen. Så jeg skal lige have fundet et sted, hvor jeg kan hente lidt bøgetræ - en rummeter eller to. Og det skal som bekendt saves i hånden - i hvert fald dele af det - for motorsavens kædeolie og røgning er to uforenelige størrelser. Men den tid, den sorg. På onsdag skal lejligheden i Farsø afleveres - og vi mangler endnu at hente de allersidste ting, så det varer i hvert fald et par dage, inden jeg går i gang med det håndskårne bøgetræ.