Et varsel om en hård vinter?
Der var ingen tvivl, da jeg åbnede døren og hørte lyden. Som en masse små bjælder, der som et vandfald tindrer i den frostklare morgenluft. Der var silkehaler i luften.
Silkehalen er en kær, gammel kending fra årene i Nordnorge. Her så vi den hver vinter, hvorimod dens gæsteoptræden i det danske land er af en anderledes sporadisk slags. I hvert fald mener jeg, at vi skal helt tilbage til en gang i 70'erne, hvor jeg sidst så en stor flok silkehaler i Danmark.
De sad i bøgen lige uden for køkkendøren og trillede triller til den store guldmedalje - helt sikkert lokket til haverne i Østerby af store mængder nedfaldsæbler og tjørnebær en masse. For den slags er en rigtig lækkerbidsken for en silkehale. Frugterne må for den sags skyld også gerne være gærede - for i forhold til kropsvægten har silkehalen den største lever af alle fugle. Så kan man tåle mosten og undgå at miste flyvecertifikatet - selv om man har en lille skid på.
Desværre havde jeg ikke lige mit nummer-et-kamera ved hånden, så det var den bedagede EOS 300D, der måtte forevige øjeblikket. Det afstedkom lidt indstillingsproblemer, så det blev kun til et enkelt ordentligt foto, inden flokken fløj videre til den næste have.
Det er tidligt på sæsonen at opleve silkehaler, så det kan være et varsel om, at vinteren denne sæson bliver hård. Men under alle omstændigheder er det en fornøjelse at byde velkommen til den farvestrålende fugl med de smukke triller.
Silkehalerne er på spil allerede sidst i oktober. Det kan være et varsel om en hård vinter. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar