Strømafbrydelse

Mørkt som i en negers...

Det nok så berømte lille lys i mørket.

Øland blev i nat ramt af en strømafbrydelse ved tre-tiden. Det var en lidt uvant situation - for det har jeg ganske enkelt ikke oplevet, siden jeg flyttede fra Norge og Grønland. For i de arktiske strøg er strømafbrydelser ganske normale - men her i det velorganiserede og fredelige Danmark hører det unægteligt til sjældenhederne.

Men strømafbrydelsen var nu også en påmindelse om, at vi måske har organiseret os lidt for godt i det trygge, lille smørhul. For uden strøm er vi sårbare. For eksempel kan vi ikke bruge telefonen, fordi moderne bredbåndstelefoni er afhængig af el - i modsætning til de gode, gammeldags telefoner, der bare altid virkede.

Det blev jeg mindet om, da afbrydelsen havde stået på en lille times tid. Jeg kunne selvfølgelig have lagt mig til at sove igen - hvad der helt bestemt ville have været det mest fornuftige. Men langsomt sneg tanken ind over mig - hvad nu hvis jeg er den eneste, der er vågen her på vores lille afsondrede ø? Så er der måske ikke en gang nogen, der reparerer fejlen.

Heldigvis var der forbindelse på mobilen. Ikke godt nok til internettet, men til en almindelig samtale gik det da. Men hvem skal man ringe til, når man ikke kender nummeret på elværket - og ikke kan gå på internettet? I min kvide kunne jeg ikke finde på andet end at ringe til 114, hvor jeg kom til at snakke med vagthavende på politigården i Aalborg. Han havde ganske rigtigt ikke hørt om strømafbrydelsen, men lovede - som han sagde - at rette henvendelse til rette myndighed.

Bagefter havde den flinke politimand oven i købet konduite nok til at ringe tilbage og fortælle, at Nyfors - som elværket hedder - havde problemer over hele Brovst kommune, men at man arbejdede på at skaffe strømmen tilbage. Virkelig fin service fra et politi, der ellers er trængt af politireform og andre nymodens genvordigheder.

Efter næsten to timers afbrydelse vendte strømmen tilbage - og samfundsordenen var genoprettet.

Tilbage står så det politiske spørgsmål. Hvordan er vi kommet så vidt, at vi har baseret hele vort samfund på kommunikation, der er afhængig af el? Er det virkelig rettidig omhu? Hvordan ville vi klare en naturkatastrofe som Sandy, når vi er afhængige af internettet. Er tiden ikke inde til, at vi overvejer nogle mere gammeldags og intelligente løsninger på det problem?