Hold i ryggen

Kampen mod dåbsattesten

Den store gran på Gråbølle blev i 1997 flyttet til stedet
fra Postbakken - og den havde nået en anseelig størrelse.

Da begge mine pc'er gik ned i forrige uge, mente jeg egentlig, at jeg havde nået grænsen for utur - i det mindste for et par måneder. Men det skulle gå værre endnu...

Vi er jo i gang med at rydde mine forældres lejlighed. Med til det hører også, at en god del af haven skal ryddes for gamle træer og buske. Den del af operationen klarede jeg torsdag med god hjælp fra Leo - og så burde der vel ikke være mere at sige om den sag.

Det tog mindre end en time at fjerne
 sporene efter den gamle gran .

Motorsaven havde fået ny kæde - og den kørte bare derudaf. Det var ikke uden betænkelighed, at jeg satte saven i den store gran ved siden af havestuen. For den skulle ikke falde så meget ved siden af, før det store glashus ville være en ruin. Men håndværket er i orden, så den gamle gran lagde sig pænt og ordentlig på millimeteren - der hvor den skulle ligge. Ikke noget problem...

Mens ryggen endnu fungerede var der tid til en smøg
 i den dejlige plantage i Rødhus. Foto: Dina

Dagene forinden havde jeg trænet flittigt med motorsaven. Jeg hjælper en bekendt med at rydde et stykke skov i Rødhus. Det gør jeg gerne - ikke bare for at være flink, men også fordi det giver brænde til brændeovnen.

Og her er det så, at jeg nok må erkende, at jeg ikke længere er 20 år. For tre dage i træk med motorsaven er åbenbart mere, end kroppen kan holde til, når man har passeret de 50 - så godt og vel.

Motorsaven får en kærlig hånd og lidt olie. Foto: Dina

Fredag vågnede jeg med det mest ulidelige hold i ryggen. Faktisk har jeg aldrig prøvet noget lignende før - og jeg vil ikke ønske det for min værste fjende. Jeg var nærmest ude af stand til at røre mig - og selv en simpel operation som at iføre sig strømper tog adskillige minutter og var forbundet med smerter af diabolske dimensioner.

Først mandag var jeg i stand til at bevæge mig igen nogenlunde uhæmmet - og det skal nok vare et par dage endnu, før jeg igen griber motorsaven. Men på den anden side - der er flere træer i Rødhus plantage, så jeg må på den igen i den kommende uge. Jeg krydser fingre for, at det ikke går så galt næste gang.