Den totale deroute

Ned på jorden

Tilbage til basis...

For blot et par år siden havde jeg verdens mest rodede tilværelse. Boede på Øland, havde kontor i Tromsø og det meste af den nordlige halvkugle som min arbejdsplads.

Alt i alt betød det, at jeg flere end 300 gange om året satte mig ind i et fly, hørte stewardessen lire nødproceduren af og faldt i en dyb søvn, allerede inden vi nåede startbanen. Der var ærlig talt ikke noget at sige til, at jeg var en af SAS's yndlingskunder - og jeg var derfor i mange år udstyret med et såkaldt guldkort, der var i stand til at åbne de fleste døre i lufthavnene, og i øvrigt gav mig en sublim service, som ligger alen over det, knap så stabile kunder oplever.

Da jeg skiftede til min nuværende tilværelse som amatørbonderøv og kartoffelavler, var det selvfølgelig også slut med alt det flyveri - og allerede sidste år modtog jeg fra SAS et såkaldt sølvkort til erstatning for guldkortet. Selvfølgelig ledsaget af et beklagende brev om, at man havde den største forståelse for, at behovet for at flyve kunne skifte fra år til år - og hvis jeg igen fik behov for at flyve noget mere, ville jeg naturligvis igen blive udstyret med et guldkort.

Nu indskrænker mit øjeblikkelige behov for at flyve sig til to til tre årlige ture til København - og den slags gør mig jo ikke ligefrem til kernekunde - så forleden modtog jeg atter et brev fra SAS. Denne gang med et basis-kundekort. Og så er man jo ligesom nede på jorden igen. Fuldt fortjent, men alligevel lidt vemodigt.

For nu er det slut med at stå forrest i køerne eller blive guidet udenom den almindelige sikkerhedskontrol gennem VIP-slusen, nu skal jeg have tegnebogen frem, hvis jeg vil spise og drikke i lufthavnene, jeg må kun have en kuffert med i flyet, jeg skal også bløde for overvægtig bagage - og så skal jeg forresten også til at betale gebyr for at bruge det kreditkort, som jeg har knyttet til kortet. Jeg er kort sagt blevet en ganske almindelig og ordinær kunde, når jeg en sjælden gang sætter mig ind i en flyver.

Taget mit begrænsede flybehov i betragtning er det vel både rimeligt og til at leve med - men det er nu engang lidt sjovere, når alle medarbejderne står på stikkerne for en. Jeg har gennem årene oplevet en fantastisk service - og jeg vil da gerne takke alle SAS-medarbejderne for at være med til at gøre mit rejseliv til en oplevelse. Jeg tænker på dem, hver gang jeg her fra parcellen tæt på Aalborg Lufthavn ser et fly starte eller lande. 

SAS vil ikke oplyse, hvor mange guldkort der er i omløb, men et hurtigt slag på tasken siger 10.000 i Danmark.