Pas nu på den økse, Eugene

Man skal selvfølgelig passe på. når man arbejder med en økse. Sådan en er skarp og kan lave store huller på en uforsigtig sjæl, men det udelukker nu ikke, at man også kan passe godt på sin økse.
I disse dage kløver jeg brænde. Det er noget forholdsvis frisk fyrretræ fyldt med knaster og grene, og det kan næsten ikke undgås, at økseskaftet får sig nogle skrammer.
Det synes jeg naturligvis er synd for min tre kilos kløveøkse - Storebror - og så er det forresten med til at gøre øksen farlig at arbejde med, for sæt nu at skaftet brækker...
Heldigvis er manden jo gammel spejder og ved, at der er råd for den slags. Så i dag har jeg lagt en takling på skaftets øverste 10 centimeter. Taklingen skal tage de værste skrammer og beskytte skaftet.
Nu er sådan en takling jo et stykke helt elementært tovværksarbejde, men det var nu ikke helt uden problemer. For i dag er det næsten ikke til at skaffe ordentligt tovværk i naturfiber til en pris, der er til at betale, så det endte med, at jeg brugte et fire millimeters nylonreb. Nylonreb er noget, Fanden har skabt i vrede. Bevares, det er næsten uforgængeligt, men det er altså noget skrammel at arbejde med. Problemet i den her sammenhæng er, at nylon er meget glat - og det er økseskaftet også. Så det var temmelig svært at få taklingen til at ligge lige og stramt - og samtidig se ordentlig ud. Jeg er lidt spændt på, hvor længe den bliver ved med at se ordentlig ud. Går det helt galt, kan jeg blive nødt til fæstne den med en gang Araldit - eller endnu værre, oh rædsel, skifte taklingen ud med gaffa-tape. Det holder garanteret, men ser rædselsfuldt ud!
Overskriften er lånt fra Pink Floyds gamle hit, Careful with that axe Eugene, der vistnok også handler om, hvordan det kan gå, hvis man ikke passer på.