Barentsburg

Barentsburg er en lille russisk koloni på Svalbard. Selv om øgruppen traktatmæssigt er demilitariseret, tjente byen som et vigtigt strategisk støttepunkt for Sovjetunionen under den kolde krig med sin beliggenhed midt i polarhavet.
Efter murens fald gik Barentsburg en lidt tvivlsom fremtid i møde - og da jeg besøgte byen i 2001, var det et sted præget af pessimisme og forfald. Men også et stykke Rusland tæt på Norge - og som beboerne konstaterede al usikkerhed til trods: - Vi har det jo nok bedre end derhjemme.
For med sin beliggenhed kun et par timers sejlads eller en lille times snescooterkørsel om vinteren 40 km fra den norske Longyearbyen, havde indbyggerne masser af vestlige forbrugsgoder inden for rækkevidde. Det var en søndag, jeg besøgte Barentsburg - og på denne officielle fridag var mange af byens arbejdere klædt i det fineste vestlige dress - Armani-habitter og Puma-sko.
Men ellers var besøget ganske spændende - for det var altså et stykke sovjet derude i polarhavet. På gaden var der stadig Lenin-skulpturer og damer klædt i lange frakker som i Dr. Zivago - og i den lokale bar flød vodkaen i stride strømme, mens Babushka-dukkerne stod sørgmodigt ved siden af fjernsynet, der selvfølgelig viste CNN.
Efter murens fald skete der et voldsomt fald i indbyggertallet, og der var derfor en del tomme, men i sit arkitektoniske udtryk særdeles sovjettiske boligblokke i Barentsburg. Det var lidt sjovt at se, hvordan mågerne var rykket ind her - for med lidt god vilje kan disse murstenskolosser sagtens bruges som et fuglefjeld.
Der er i dag cirka 500 indbyggere i Barentsburg, der er opkaldt efter den hollandske opdagelsesrejsende Willem Barenz, der i 1800-tallet lavede de første optegnelser over Barentshavet - den del af Atlanterhavet, som ligger mellem Svalbard og Rusland.
Den officielle grund til den russiske tilstedeværelse på Svalbard er kulminen i Barentsburg. Den leverer kul af en finhed, som langt overgår russisk kul - og derfor bliver det meste af kullet eksporteret til vesten, blandt andet de kulfyrede danske kraftværker.
Den kolde krigs ophør er ikke den eneste trussel mod Barentsburg. I 2006 udbrød der brand i kulminen, og man har derfor været nødt til fylde den med havvand. I nogle år var det usikkert om produktionen ville blive genoptaget, men minen åbnede igen i 2010. Det er det nationale, russiske minefirma Arcticugol, der driver kulminen.