Korsang

Da jeg forleden hørte Danmarks Radios pigekor, slog det mig, hvor stor bredden egentlig er i den danske tradition for korsang.

Man fristes næsten til at lave en komparativ analyse med pigekoret på den ene side - og Øland Karlekammer-kor på den anden side. For der er godt nok et stykke vej fra pigekoret til karlekammeret - ikke bare i musikalsk udtryk, men sandelig også i udseende og ikke mindst format.
Men prøv lige at sammenligne billederne her med billederne til denne historie om Øland Karlekammerkor. Så ser man bredden - bogstaveligt talt.
Nu skal man imidlertid passe på ikke at analysere tingene ihjel. For uanset hvor forskelligt det end lyder og ser ud, er der en ting, alle korsangere har til fælles - og det er glæden ved at være sammen om at synge. Og så er det egentlig ligegyldigt, om det er gamle danske salmer med et væld af harmonier, eller det er Ølandsangen i valsetakt. Og det er også ligegyldigt, om det er mænd, der mødes for at få en lille en - eller det er skolepiger, som træner benhårdt til at være i verdenseliten.
Derfor skal jeg også spare læseren for enhver betragtning om æstetiske forskelle i denne sammenhæng.