Terror-mistænkt

Grønlandshav-nen i Aalborg er en stor og travl arbejdsplads. Døgnet rundt ruller lastbiler og containere ind på pladsen med varer til verdens største ø.
Stort set alt, hvad er sælges i grønlandske butikker og bruges på de grønlandske byggepladser skal gennem denne flaskehals - og i det omfang der er varer den modsatte vej, skal de selvfølgelig også gennem Grønlandshavnen. Blandt andet tusindvis af store, lækre grønlandsrejer, som er en uundværlig del af ethvert ordentligt frokostbord.
Grønlandshavnen er også en farlig arbejdsplads med alle de mange trucks og lifters, som flytter godset rundt. Jeg ved det, for et par gange om året går min vej forbi Grønlandshavnen for at hente en frysepakke med grønlandsk proviant fra gode venner deroppe.
Derfor havde jeg også stor forståelse for, at man for et års tid siden besluttede, at disse pakker skulle afhentes i portvagten - istedet for speditørkontoret midt inde i det hele. Ændringen var en følge af EU's terrorpakke - og altså mere begrundet i hensynet til havnen end til kunderne.
Derfor undrede det mig, da jeg mandag var ude efter en pakke hellefisk til røgeovnen. For portvagten var blevet lukket. Nu skal man igen gå tværs over havnen og al dens trafik for aflevere fragtbrevet. Herefter skal man vente ved porten, indtil der kommer en truck med pakken - der forresten kun må indeholde fem kilo fødevarer.
Da jeg skulle aflevere fragtbrevet, tog jeg kameraet med. Jeg kunne jo lige så godt benytte mig af lejligheden til at få et par fotos af den travle arbejdsplads. Men her fik jeg problemer. For nok tåler man igen "civilister" i havnen - men fotoapparater: Nixen bixen, for fotografering er forbudt i hensyn til terrorbestemmelserne, belærte en striks dame mig.
Nu var det heldigvis for sent - for billederne var taget. Men jeg luskede lige så stille tilbage til bilen med en terror-mistanke på ryggen. Og mens jeg ventede på pakken med en dejlig, stor, tommetyk hellefisk, kunne jeg så lige fundere lidt over EU-bureaukratiets uransagelige veje...