Grus grus

Kig godt på dette elendige mobil-telefon-foto. Uskarpt og underbelyst som det er, er det ikke meget værd.
Men det er alligevel et historisk billede. For det viser mit livs første møde med Grus grus - den latinske betegnelse for en af den danske faunas mest imponerende skabninger - tranen.
Jeg har aldrig før i mit liv set denne kæmpefugl, men fredag morgen stod den der lige pludselig lige ved siden af landevejen ved Haverslev mellem Brovst og Aggersund.
Selvfølgelig havde jeg ikke mit kamera med til dette historiske møde. Derfor det elendige mobilfoto. Men det var altså lige, så de små hår rejste sig, og jeg fik kuldegysninger langt ned ad ryggen, da jeg pludselig stod ansigt til ansigt med en af verdens største fugle.
Tranen hører naturligt hjemme på egnen, hvad stednavne som Tranekær og Tranum vidner om, men den store fugl blev udryddet i Danmark i 1800-tallet. De seneste år er den imidlertid vendt tilbage, blandt andet til Vejlerne og området ved Nors Sø i Thy - og nu stod den altså pludselig her på en mark med vintersæd mellem Bonderup og Bejstrup.
Det var et stort øjeblik, da jeg for første gang i mit liv så denne fuglenes mammut, som er næsten lige så stor som min lille mor - og da jeg var på vej til Farsø netop for blandt andet at besøge min mor, gav det lidt ekstra stof at tænke på.
Men nu har jeg set den for første gang - og da den danske bestand i blandt andet Thy er voksende, håber jeg naturligvis, at der snart bliver anledning til at lave et ordentligt, skarpt billede af Grus grus.
Forresten bruger jeg normalt aldrig fuglenes latinske navn, men netop når det er så enkelt og så smukt, som Grus grus virkelig er, ja, så kan jeg altså ikke lade være.