fredag den 1. april 2011

Følfod

I dag dukkede så årets første følfod-blomst op - ovre hos naboen, vel at mærke.
For følfod er noget kryb - noget ukrudt, som vi ikke vil have i haven, og som jeg har kæmpet en hård kamp mod sidste år, da jorden, som jeg brugte til det fremskudte dige i urtehaven, var alvorligt inficeret med følfod.
Da vi boede i Norge, så vi lidt anderledes på det. For i Nordnorge er følfod nemlig den første blomst overhovedet, som dukker op, når sneen begynder at smelte i midten af april.
Men i Norge hedder den heller ikke noget så undseeligt som følfod. Nej, med norskens hang til overdrivelse og skryd, bliver den lille blomst sandelig kaldt for hestehov - og det er jo noget mere voksent og følsomt end følfod.
Men en smuk bitte blomst er det da - bare den ikke er i min have!

Jesper

Ingen kommentarer: