Frem med anorakken

Anorak er et af de få inuit-ord, som er gået ind i de fleste af verdens store sprog. Ikke ufortjent - for dette praktiske beklædnings-stykke er en glimrende opfindelse, der yder optimal beskyttelse mod regn og blæst. Ordet er da også i sin oprindelse afledt af "anori", som netop betyder vind.
En særlig variant af anorakken er den grønlandske festanorak - enkelt fremstillet af et stykke hvidt lærred. Billig, men næsten umulig at slide op, og i virkeligheden et dybt demokratisk stykke tøj, som alle kan have råd til. I Sct. Georgs Gildet i Godthåb havde vi naturligvis også den tradition, at ved festlige lejligheder - som for eksempel Sct. Georgs dag, den 23. april - brugte vi den hvide anorak istedet for den mere traditionelle smoking eller mørkt tøj.
Denne tradition holdt jeg ved lige lørdag, da jeg officielt blev genoptaget i 8. Sct. Georgs Gilde i Aalborg. Det var her, jeg i sin tid blev medlem af gildet - og det førte som bekendt til et mangeårigt arbejde i Sct. Georgs Gildet i Godthåb. Nu er alt det fortid, og jeg er tilbage ved udgangspunktet. Kæden er sluttet.
Overførslen, som det hedder, fandt sted lørdag formiddag ved en såkaldt gildehal. På billedet ses jeg sammen med afgående gildemester Svend Erik, som ved samme lejlighed gav øksen videre til sin afløser - endnu et led i broderkæden.

Jesper