Dagens ord er "benløse" - ikke fugle, men unger. Ordet blev brugt i Nordjyllands Radio i morges af nogle dagplejemødre fra Aalborg, som havde været på kursus for at lære at aktivere børnene. Med benløse unger mente de børn, som bliver båret rundt af forældrene, fordi forældrene ikke tror, at de kan noget som helst. Egentlig et glimrende billede, men der er altså ikke noget nyt i det. For hvis dagplejemødrene havde brugt deres ungdom på spejderbevægelsen i stedet for at føjte rundt i Jomfru Ane Gade, kunne de have sparet et kursus på skatteydernes regning. For det var jo Baden Powell, spejderbevægelsens grundlægger, der sagde, at børn kan dobbelt så meget, som de selv tror - og ti gange så meget som deres mor tror!
Jesper
First taste of winter
17 timer siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar