Anstrengelserne bærer frugt

Vinteren er over os - og foderpladserne i haven er igen blevet attraktive tilholdssteder for småfuglene.
Der er for mig ingen tvivl om, at vi nu begynder at høste frugterne af en bevidst satsning på at gøre haven til et godt sted for fuglene. Allerede sidste vinter havde vi en del fugle på foderpladserne, men for eksempel blåmejse så vi kun enkelte gange. I år har vi flere - og de kommer hver dag. Det er helt sikkert resultatet af alle de fuglekasser, som vi satte op i foråret. En af dem husede nemlig det meste af sommeren en blåmejsefamilie - og det er sikkert den familie, som vi nu ser i mejsekuglerne hver eneste dag.
Ud over at fodre fuglene og bygge fuglekasser, så har vi også forsøgt at tage hensyn til fuglene ved blandt andet at plante tjørn og røn i baghaven. Endnu er disse træer for små til at give bær, men i løbet af nogle år vil de helt sikkert blive fast tilholdssted for mange fugle.
I forvejen har vi et par voksne tjørn i haven - og de er noget af et fund for drosselfuglene. Vi har tidligere på efteråret blandt andet set sjagger og vindrossel der - og så selvfølgelig de allestedsnærværende solsorter.
Ellers byder haven på et bredt udsnit af de danske småfugle, selv om de ikke altid er til at få på fotohold. Blandt andet ser jeg næsten dagligt - udover gråspurv, skovspurv, musvit, bogfinke, rødhals og grønirisk - både dompap, sumpmejse og gærdesmutte, men det er endnu ikke lykkedes mig at få brugbare billeder af dem.
I sommerens løb har jeg også en enkelt gang observeret tornirisk og flagspætte, så de er helt sikkert i området. Det største mysterium er næsten, at jeg endnu aldrig har set en gulspurv i haven. Jeg har så sent som i dag set gulspurv i Vesterby - og tidligere på sæsonen nede ved dæmningen mindre end en kilometer herfra. Med omkring en halv million ynglepar er det en af landets mest almindelige fugle, så det undrer mig faktisk ret voldsomt, hvorfor vi ikke ser den netop i vores have.

Jesper