Bladguld på carporten

I en af Monrad og Rislunds sketches medvirker legetøjsgrosserer Aage Brodtgård i en radio-quiz. Det går rigtig godt for Brodtgaard, og på et tidspunkt udbryder han skrydende: - Det begynder at lugte af bladguld på carporten.
Brodtgårds bemærkning blev gentaget adskillige gange, mens vi i sommerens løb byggede min nye carport og lavede den gamle om til redskabsrum.
Da arbejdet var slut, og jeg begyndte at lege med tanken om at lave noget udsmykning til den store væg ud mod vejen, blev Brodtgårds ord ved med at køre i mit baghoved.
Jeg tænkte, at det kunne være et spændende eksperiment at lave bladguld på carporten - uden at det af den grund blev hverken smagløst eller prangende som Brodtgård.
Det endte med, at jeg med lavede to relieffer med et par ærkegrønlandske ikoner ud af et par stykker gammel køkkenbordplade.
Med et stemmejern har jeg skåret baggrunden ud, så den fremstår rå og rustik. Selve relieffet har jeg belagt med guldlignende slagmetal og endelig lod jeg en ramme stå uden om, som jeg har givet en nærmest tjæreagtig overflade med optyndet acrylmaling.
Det har været et spændende og lærerigt arbejdsforløb - og skal jeg være helt ærlig, er reliefferne nok ikke andet end et par kvalificerede udkast. Hvis nu jeg skulle få lyst til at gentage processen, er der ingen tvivl om, at det kunne laves endnu flottere.
Men nu hænger reliefferne på væggen og tager sig godt ud alligevel. Så nu kan jeg også sige, at jeg har bladguld på carporten - eller rettere redskabsrummet.
Selve afsløringen af reliefferne foregik fredag aften ved en rigtig herrefrokost. Egentlig skulle det have foregået allerede i sensommeren, så menuen var en beskeden gang kartoffelsalat og pølser fra grillen - men jeg forbarmede mig dog over selskabet og flyttede festlighederne fra carporten til spisestuen i mørkningens spirende nattefrost. Og for at være helt sikker på at holde varmen, snuppede vi lige et glas brændevin eller to.

Jesper