Vi elske vort land...

Det er bestemt ikke hvert år, at det er sommer og sol, som præger vejret Sankthans-aften, men i år skulle det altså være. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og kulissen var sat til en midsommervise, som ville have frydet Drachmann og Krøyer.
Her på Øland foregik Sankthans-aften helt efter bogen.
Øboerne var inviteret til fodboldbanen ved skolen allerede ved 18-tiden, hvor de kunne tilberede deres medbragte mad på grill. Senere blev "Vi elske vort land"1) afsunget, mens bålet blev tændt. Den traditionelle tale blev holdt af en særdeles traditionel pensioneret skoledirektør - og så sluttede man ellers af med Ølandssangen.
Vi havde nær gået glip af denne traditionelle begivenhed - for selv om sangene, bålet og talen var annonceret til klokken 21, så var skolemanden allerede godt i gang med talen, da vi ankom klokken 20.45 - underligt!
Nå, men Sct. Hans er også startskuddet til den årlige ø-fest, så bagefter fik vi da en kop kaffe sammen med præsten i det opstillede telt på festpladsen. Her vil der de kommende dage ske forskellige aktiviteter, og det hele slutter så med en grisefest på lørdag. Vi er jo nye i kvarteret, så vi har tilmeldt os grisefesten for at lære folk at kende. Så bliver det jo spændende at se, om den bliver afviklet til tiden - eller om den også starter før tiden!
Under alle omstændigheder var der tid til en tur til Gjøl efter bålet, mens solen gik ned over Ulvedybet og alle fuglene var ved at gå til ro.















Rigtig god midsommer
Jesper

1) Bemærk, at jeg i lighed med Holger Drachmann skriver "Vi elske vort land". I en tid, hvor sproget dagligt forfladiges, er det mest almindeligt at skrive "elsker", simpelthen fordi man i sprogligt armod ikke forstår den fine nuance, som konjunktiv-formen af verbet giver. Elske er en opfordring til - og altså ikke en konstatering af - at vi skal elske vort land. Det er den samme form af verbet, som vi bruger, når vi ønsker, at en person skal leve længe - og vi siger "Han længe leve".