Tjørnebanden

Tjørnen er efter min mening en lidt ugleset vækst i den danske flora.
Netop nu, hvor den blomstrer, er den noget af det smukkeste, der findes - og hvad ville Danmark egentlig være i dag, hvis ikke Dalgas og kumpaner i sin tid fandt på at plante læhegn med blandt andet tjørn for at holde sandflugten i ave? Faktisk skylder vi tjørnen en del af vores velstand, for det var jo omdannelsen af natur til kulturland i det 18. århundrede, som skabte det landbrugssamfund, der historisk set altid vil være grundlaget for det 20. århundredes velfærdsstat.
I haven har jeg adskillige tjørne - både rød- og hvidtjørn. De er væsentlige for en have som min, fordi tjørnene er et godt tilholdssted for mange fugle - især om vinteren, hvor bærrene er en væsentlig del af fuglenes fødegrundlag. For et væld af bær er naturligvis følgen af den omfattende blomstring her i begyndelsen af juni. Når det ikke blæser, er luften faktisk også helt tung af duften fra de tusinder af blomster - og man kan høre en ivrig summen fra de mange bier, som også finder føden i tjørnen.
Der findes et utal af tjørnesorter. Med fælles for de fleste er, at de tåler hård vind, frost, havgus og saltsprøjt - og det er naturligvis disse egenskaber, som har gjort planten velegnet i læbælter. Mest almindelig er, så vidt jeg kan finde ud af, engriflet hvidtjørn, som nemmest kendes på, at bærrene kun har et frø (sten). Tjørneved er meget hårdt og har tidligere været brugt til landbrugsredskaber og drejearbejder.
Tjørn har også spillet en stor rolle i naturmedicinen, hvor den hævdes at være hjertestyrkende og blodtryksnedsættende. Man kan også lave bjesk på tjørn. Jeg har endnu ikke prøvet, og jeg når det nu nok heller ikke i år, men blomsterne skulle angiveligt give en rigtig god smag.
Og skulle du nu spekulere på, hvorfor det hedder tjørn, ja, så er svaret lige for. Det er afledt af torne, som træet jo er så rigt forsynet med.

Ha' det
Jesper