Der er slet ingen tvivl - dagens ord er selvfølgelig "One small step for man, one giant leap for mankind". Sagt af Neil Armstrong, da han i dag for 40 år siden, som det angiveligt første menneske nogensinde trådte ud på månen.
Det er en rigtig oneliner , som kun amerikanerne kan gøre det. Armstrong er ellers ikke kendt for at være specielt velformuleret, men han har gennem årene stædigt fastholdt, at det var noget, han selv fandt på. Det er ellers nærliggende at tro, at dette bonmot er opfundet i PR-afdelingen hos NASA, men det afviser Armstrong altså. DR2 havde lørdag en temaaften om månelandingen, og der havde Karsten Borch, der var studievært på DR hin mindeværdige aften for 40 år siden en teori om, at det var Armstrongs kone, som var ophavsmand til ordene. For man tager naturligvis ikke ud på sådan en tur uden at have forberedt et par velvalgte ord til lejligheden. Rettidig omhu kan man kalde det med mærksk'ske ord og rettidig omhu var netop, hvad der kendetegnede Armstrong i følge iagttagerne.
Selve månelandingsprogrammet blev i øvrigt sat i gang af John F. Kennedy med de berømte ord: "I believe that this nation should commit itself to achieving the goal, before this decade is out, of landing a man on the moon and returning him safely to the earth." Samme Kennedy var ekspert i onelinere. Blandt andre følgende:
"Spørg ikke, hvad dit land kan gøre for dig, spørg, hvad du kan gøre for dit land", "Menneskeheden må gøre en ende på krigen, ellers vil krigen gøre en ende på menneskeheden", "Ich bin ein Berliner", "Lad os aldrig forhandle ud fra frygt, men lad os aldrig frygte at forhandle".
Et vedholdende rygte vil vide, at det heller ikke var Kennedy, der fandt på disse bevingede ord, men derimod hans taleskriver Ted Sorensen, der som navnet siger, har danske aner. Når han bliver spurgt, om det var ham eller Kennedy, der fandt på den berømte linje i præsidentens indsættelsestale, "And so, my fellow Americans, ask not what your country can do for you; ask what you can do for your country", er hans standardsvar: "Don't ask..."
Generelt har han mange gange understreget, at han blot hjalp præsidenten med at formulere sine tanker. Ikke fordi præsidenten ikke selv kunne, men fordi han havde ikke havde tid til det.
Ich bin ein Berliner-citatet har han dog konsekvent sagt ikke stod i talen, men at Kennedy selv fandt på det umiddelbart før eller under talen i Berlin.
Som informationschef har jeg selv skrevet masser af taler til politikere -og mine egne erfaringer kan i lighed med Ted Sorensens svar sammenfattes til, at politikerne egentlig godt kan selv, men en gang i mellem skal de hjælpes på vej - og det er nok taleskriverens vigtigste rolle.
Jesper
Cycling instead of running
17 timer siden
1 kommentar:
Folkeviddet kan sjælden lade store øjeblikke stå. Vi mangler stadig opklaringen på "Good luck, mister Gorsky": http://www.google.dk/search?hl=da&q=good+luck+mister+gorsky&meta=&aq=0&oq=good+luck+mister
Det samme gælder Kennedy, hvor folkeviddet vil vide, at sætningen oversættes til "I'´m a jelly donut". Det passer heldigvis ikke:
http://urbanlegends.about.com/cs/historical/a/jfk_berliner.htm
Send en kommentar