Bær'dygtighed

Så er det ved at være tiden, hvor vi skal høste Guds gaver. Bonden på sin ager - og vi andre i haven. For også i haven på Øland hænger træernes grene tungt med frugter.
Blandt andet har vi et par mirabelle-træer. Det er en lidt miskendt frugt, som jeg hidtil ikke rigtig har regnet for noget. De første bær smager meget godt, men de bliver hurtigt melede og trælse - og i min familie har vi i hvert fald ikke tradition for at bruge dem til noget som helst.
Derfor tænkte vi, at naboens unger lige så godt kunne få fornøjelsen af mirabellerne - men der blev vi godtnok klogere. For nabokonen er nemlig fra landet, og hun kunne fortælle, at både mirabellegrød og mirabellesaft er gode sager.
Så var der ikke andet for end at få fundet saftkogeren i flytterodet og komme i gang med at plukke - sådan lidt på forsøgsbasis. Men det var alle anstrengelserne værd - saften fra mirabeller smager helt fantastisk. Og udbyttet er stort - skålen på billedet gav cirka to liter råsaft med en flot rød farve. Så nu bliver naboens unger ikke længere inviteret ind i haven - det er helt sikkert!
Noget anderledes stillede det sig med kirsebærrene. De er flotte, næsten sorte og der er masser af dem, men hold op, hvor er de sure! Det var egentlig planen, at vi blot ville plukke lidt for at prøve at lave lidt marmelade - men stillet over for opgaven med at skulle til at udstene dem, var der ikke langt til også at hælde dem i saftkogeren. Og det kom der også gode sager ud af - godt nok først efter at der var tilsat en forsvarlig mængde sukker. En flot dybrød, nærmest bordeaux saft med en svag duft af mandel. Det er saftsusemig noget, der dur.
Kirsebærrene er sådan set nemme at plukke - de er fuldmodne og slipper let stilken. Desværre er farven ikke helt nem at få af hænderne. Selvfølgelig fik vi besøg af Villy fra Nuuk, som også bor i Østerby, mens vi var ved at plukke dem. Og med mørkerøde hænder måtte vi desværre undlade det traditionelle grønlandske håndtryk, da han pludselig stod der i haven. I dag - tirsdag - bærer mine hænder stadig præg af kirsebærhøsten, men det føles alligevel godt, at det kan ses, at hænderne har været oppe af lommen.
Alt i alt har det været en rigtig god weekend, hvor vi er blevet meget klogere på at få noget ud af alle Guds gaver, der som bekendt kommer ovenfra, som det synges i salmen.

Ha' det
Jesper